Pinocchiotærte Pinocchiotærte Opskrift til 1234567891011121314151617181920212223242526272829303132333435363738394041424344454647484950 personer Opskrift til 10 personer Forberedelsestid 30 minutter Tilberedelsestid 40 minutter Samlet tid 1 time og 10 minutter Del Pin Print Beskrivelse Nem og lækker opskrift på en svensk pinocchiotærte. En kombination af almindelig lagkage, marengs, creme og friske bær. Ingrediensliste Bund 6 stk. æg 150 g. smør 170 g. sukker 2 tsk. vaniljesukker 125 g. hvedemel 2 tsk. bagepulver 0,75 dl. mælk 50 g. mandler Til marengstoppen 220 g. sukker Fyld 3 dl. piskefløde 1,5 dl. creme fraiche 40 g. flormelis 2 tsk. vaniljesukker 600 g. bær Fremgangsmåde Tag smør ud i god tid, så det kan blive blødt. Tænd ovnen på 150 grader alm. ovn (over- og undervarme). Del æg i hvider og i blommer. Pisk sukker, vaniljesukker og smør til det bliver luftigt. Tilsæt æggeblommerne og mælk. Vej hvedemel og bagepulver af. Sigt det i den våde masse og vend dejen sammen til du har en helt ensartet dej. Den skal være ret tyk. Gør en bageplade klar med bagepapir. Fordel dejen på bagepapiret. Se evt. billeder længere nede. Tag nu de æggehvider, som du tog fra tidligere. Pisk dem stive og tilsæt sukker til marengstoppen lidt efter lidt. Pisk marengsen til den er tyk og sej. Fordel marengs ovenpå din rå kagedej, så du får et lag kagedej og et lag marengs ovenpå. Hak mandler groft og fordel dem ovenpå (du kan også bruge mandelflager). Bag bunden i den forvarmede ovn ved 150 grader alm. ovn (over- og undervarme) i ca. 30-40 minutter alt efter din ovns styrke. Marengsen skal lyde hul, når du banker på den og være fast over det hele. Tag bunden ud af ovnen og lad den køle helt af. I en skål placeres creme fraiche, piskefløde, flormelis og vaniljesukker. Pisk det med en elpisker til du har en fast creme. Smag evt. til med mere flormelis og vaniljesukker. Skær bunden over på den korte led i midten, så du får to lige store bunde. Fordel halvdelen af cremen oven på den ene bund. Skyl dine bær og skær i mindre stykker. Fordel halvdelen af bærrene oven på cremen. Læg den anden bund oven på. Fortsæt med endnu et lag. Server kagen med det samme. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på Pinocchiotærte Her får du opskriften på en pinocchiotærte, som er en svensk marengslagkage med bund af sukkerkage og marengs. Kagen bliver lagt sammen på samme måde som en lagkage og man fylder den med enten creme eller fløde og friske bær. Det er en virkelig lækker sommerkage, som også er et godt alternativ til en klassisk fødselsdagslagkage. Vi synes i hvert fald, at det er den perfekte sommerkage til fødselsdagsfejringen eller studentergildet! LÆS OGSÅ: Mazarinkage med bærskum Lagkagebund møder marengs Det her er en meget speciel bund, da den består af en almindelig kagedej og marengs på toppen. I opskriften skal der bruges æg, som man så deler i hvider og blommer. Blommerne bruges i selve kagedejen og hviderne bruges i marengs på toppen. Nedenfor kan du se hvordan kagedejen kommer til at se ud. Det er en forholdsvis fast dej, som man skal kunne smøre ud på bagepapir. Vi har brugt en bradepande, som følger med ovnen. Det er standardmål, så bagepladen er cirka 30 x 40 cm. Efter man har spredt dejen ud, så skal man piske marengs til at smøre oven på. Marengs smøres oven på den ubagte dej og der drysses til sidst med hakkede mandler. Så bages bunden i ovnen og du ender herefter med en stor bund, som man så deler i to. Svensk marengslagkage Man kan godt kalde kagen for en slags svensk marengslagkage, selvom det svenske navn for den er Pinocchiotærte. Bunden deler man i to og så fylder man ellers en lækker creme i samt en masse friske bær. Det er en helt fantastisk sommerlagkage, som uden tvivl vil falde i stort set alles smag. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.
Ville det være muligt at lave den uden mandler. Hvis ja kan bar ebare undlade dem eller skal man erstatte det med noget andet? Svar
Hej, Ja det kan den godt. Lad den køle helt af og pak den herefter i husholdningsfilm og opbevar den et tørt sted :-). Kh Svar
Hej, Ja det kan den godt. Lad den køle helt af og pak den herefter i husholdningsfilm og opbevar den et tørt sted :-). Kh Svar
Hej Anne, Vi har desværre ikke prøvet det, men tror måske ikke, at marengsen på toppen bliver så god af at blive frosset 🙂 Kh Svar
Jeg har bagt den med Finax Rød Mjölmix (Glutenfri mel), og det havde ingen betydning da mængden af mel er så lille. Den blev perfekt😊 Svar
Hej Anna, Du kan gøre det et par timer før servering 🙂 Men det er dog bedst at gøre lige inden den skal serveres. Kh Svar
Min kage flød helt ud i ovnen. Jeg synes ellers konsistenserne var tilsvarende til dem, du beskrev, men så måske alligevel ikke. Kagen er måske en halv centimeter tyk og marengs var ud over hele bradepanden. Smagen fejler dog intet. Svar
Hej Julie, Den mister lidt sprødhed, men det gør den også, når cremen kommer på 🙂 Skal den være bedst, så bages den på dagen <3 Kh Svar