Lækre hverdagsopskrifter

Pinocchiotærte

pinocchiotærte
Opskrift til personer Opskrift til 10 personer

Forberedelsestid

30 minutter

Tilberedelsestid

40 minutter

Samlet tid

1 time og 10 minutter

Beskrivelse

Nem og lækker opskrift på en svensk pinocchiotærte. En kombination af almindelig lagkage, marengs, creme og friske bær.

Ingrediensliste

  • Bund

  • 6 stk. æg
  • 150 g. smør
  • 170 g. sukker
  • 2 tsk. vaniljesukker
  • 125 g. hvedemel
  • 2 tsk. bagepulver
  • 0,75 dl. mælk
  • 50 g. mandler
  • Til marengstoppen

  • 220 g. sukker
  • Fyld

  • 3 dl. piskefløde
  • 1,5 dl. creme fraiche
  • 40 g. flormelis
  • 2 tsk. vaniljesukker
  • 600 g. bær

Fremgangsmåde

  1. Tag smør ud i god tid, så det kan blive blødt.
  2. Tænd ovnen på 150 grader alm. ovn (over- og undervarme).
  3. Del æg i hvider og i blommer.
  4. Pisk sukker, vaniljesukker og smør til det bliver luftigt.
  5. Tilsæt æggeblommerne og mælk.
  6. Vej hvedemel og bagepulver af.
  7. Sigt det i den våde masse og vend dejen sammen til du har en helt ensartet dej. Den skal være ret tyk.
  8. Gør en bageplade klar med bagepapir.
  9. Fordel dejen på bagepapiret. Se evt. billeder længere nede.
  10. Tag nu de æggehvider, som du tog fra tidligere.
  11. Pisk dem stive og tilsæt sukker til marengstoppen lidt efter lidt. Pisk marengsen til den er tyk og sej.
  12. Fordel marengs ovenpå din rå kagedej, så du får et lag kagedej og et lag marengs ovenpå.
  13. Hak mandler groft og fordel dem ovenpå (du kan også bruge mandelflager).
  14. Bag bunden i den forvarmede ovn ved 150 grader alm. ovn (over- og undervarme) i ca. 30-40 minutter alt efter din ovns styrke. Marengsen skal lyde hul, når du banker på den og være fast over det hele.
  15. Tag bunden ud af ovnen og lad den køle helt af.
  16. I en skål placeres creme fraiche, piskefløde, flormelis og vaniljesukker. Pisk det med en elpisker til du har en fast creme. Smag evt. til med mere flormelis og vaniljesukker.
  17. Skær bunden over på den korte led i midten, så du får to lige store bunde.
  18. Fordel halvdelen af cremen oven på den ene bund.
  19. Skyl dine bær og skær i mindre stykker. Fordel halvdelen af bærrene oven på cremen.
  20. Læg den anden bund oven på. Fortsæt med endnu et lag.
  21. Server kagen med det samme.

Bedøm denne ret

Opskrift på Pinocchiotærte

Her får du opskriften på en pinocchiotærte, som er en svensk marengslagkage med bund af sukkerkage og marengs. Kagen bliver lagt sammen på samme måde som en lagkage og man fylder den med enten creme eller fløde og friske bær. Det er en virkelig lækker sommerkage, som også er et godt alternativ til en klassisk fødselsdagslagkage. Vi synes i hvert fald, at det er den perfekte sommerkage til fødselsdagsfejringen eller studentergildet!

LÆS OGSÅ: Mazarinkage med bærskum

pinocchiotærte

Lagkagebund møder marengs

Det her er en meget speciel bund, da den består af en almindelig kagedej og marengs på toppen. I opskriften skal der bruges æg, som man så deler i hvider og blommer. Blommerne bruges i selve kagedejen og hviderne bruges i marengs på toppen. Nedenfor kan du se hvordan kagedejen kommer til at se ud. Det er en forholdsvis fast dej, som man skal kunne smøre ud på bagepapir.

Svensk marengslagkage

Svensk marengslagkage

Vi har brugt en bradepande, som følger med ovnen. Det er standardmål, så bagepladen er cirka 30 x 40 cm. Efter man har spredt dejen ud, så skal man piske marengs til at smøre oven på.

Svensk marengslagkage

Svensk marengslagkage

Marengs smøres oven på den ubagte dej og der drysses til sidst med hakkede mandler. Så bages bunden i ovnen og du ender herefter med en stor bund, som man så deler i to.

pinocchiotærte

Svensk marengslagkage

Man kan godt kalde kagen for en slags svensk marengslagkage, selvom det svenske navn for den er Pinocchiotærte. Bunden deler man i to og så fylder man ellers en lækker creme i samt en masse friske bær. Det er en helt fantastisk sommerlagkage, som uden tvivl vil falde i stort set alles smag.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Kommentarer

  1. Ville det være muligt at lave den uden mandler. Hvis ja kan bar ebare undlade dem eller skal man erstatte det med noget andet?

    1. Hej,

      Ja det kan den godt. Lad den køle helt af og pak den herefter i husholdningsfilm og opbevar den et tørt sted :-).

      Kh

    1. Hej,

      Ja det kan den godt. Lad den køle helt af og pak den herefter i husholdningsfilm og opbevar den et tørt sted :-).

      Kh

Skriv en kommentar

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven

Ugens madplan

Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
Lørdag
Søndag