Braiseret nakkefilet

Braiseret nakkefilet
Opskrift til personer Opskrift til 6 personer

Forberedelsestid

30 minutter

Tilberedelsestid

4 timer

Samlet tid

4 timer og 30 minutter

Beskrivelse

Nem opskrift på braiseret nakkefilet, som er langtidsstegt i en gryde. Du får mørt og lækkert kød, som smager helt fantastisk.

Ingrediensliste

  • Braiseret nakkefilet

  • 8 fed hvidløg
  • 2 stk. løg
  • 4 stk. gulerod
  • 1 stk. porre
  • salt/peber
  • 5 dl. rødvin
  • 4 stk. laurbærblade
  • 3 dl. vand
  • 2 stk. svinebouillonterning
  • 2 kg. nakkefilet
  • Kartoffelmos

  • 2000 g. kartoffel
  • 50 g. smør
  • 2,5 dl. mælk
  • salt

Fremgangsmåde

Braiseret nakkefilet

  1. Puds nakkefileten, hvis der sidder store stykker fedt eller lignende.
  2. Skær grøntsagerne ud i grove stykker.
  3. Opvarm en gryde med fedtstof.
  4. Brun nakkefileten godt af på alle sider.
  5. Tilsæt grøntsagerne og lad dem svitse kort.
  6. Tilsæt vand, smuldret bouillonterning, salt, peber, rødvin og laurbærblade.
  7. Sæt låg på og lad det braisere i 4 timer ved middel varme.
  8. Begynd at gøre kartoflerne klar til kartoffelmosen og sæt dem over at koge, så det passer med hvornår kødet er færdigt.
  9. Når den er færdig sies væsken fra. Dette kan du med fordel jævne i en lille gryde. Smelt lidt smør og tilsæt et par skefulde hvedemel og pisk det til en smørbolle med et piskeris. Tilsæt væsken lidt efter lidt imens du rører, indtil det har den rette konsistens. Smag til med salt/peber.

Kartoffelmos

  1. Skræl kartofler.
  2. Kom dem i en gryde og dæk dem med vand. Bring dem i kog og kog dem indtil de er møre. Bemærk at der ikke skal salt i vandet.
  3. Når de er kogt drænes de for vand og kommes over i en skål.
  4. Her piskes de med smør, salt og mælk til en luftig mos med en elpisker.
  5. Smag til med salt.
  6. Server med det samme.
Bedøm denne ret

Opskrift på braiseret nakkefilet

Braiseret og langtidsstegt nakkefilet smager så lækkert og du får virkelig mørt kød! Når man braiserer kødet, så får det lang tid ved lav varme. Det gør, at du kan lave et mørt og saftigt stykke kød. Det er genialt at braisere billigere udskæringer som nakkefilet, spidsbryst osv. Det er en virkelig god simreret, som passer perfekt til efteråret eller vintermånederne. Server det med en god omgang kartoffelmos, så har du et skønt, hjemmelavet måltid, som aldrig slår fejl og som de fleste vil elske.

Vi har braiseret denne nakkefilet i rødvin, bouillon og så får det masser af smag fra grøntsagerne. Den her fond, som er tilbage, efter kødet er langtidsstegt, den er genial at bruge til sauce også. For en kraftigere smag, så kan man evt. lige koge den lidt ekstra ind. Herefter laves der en smørbolle og så tilsættes den gode fond dertil.

LÆS OGSÅ: Klik her og se flere opskrifter med nakkefilet

Braiseret nakkefilet

Langtidsstegt nakkefilet i gryde

Der er forskellige måder, hvorpå man kan langtidsstege en nakkefilet. Her har vi valgt at gøre det i en gryde. Du kan også gøre det i et dybt fad i ovnen med staniol over eller i en støbejernsgryde. Det er helt samme princip. Lav varme i lang tid og så har du en langtidstilberedt nakkefilet, som får englene til at synge.

Kan jeg braisere i andet end rødvin?

Ja, du kan også braisere i øl, hvidvin eller æblemost. Vi kan godt lide de noter, som rødvinen giver. Derfor har vi valgt at braisere den i det. Selve fonden, som er tilbage, bliver til en god sauce, som lige er prikken over i’et på en omgang kartoffelmos og braiseret nakkefilet.

Braiseret nakkefilet

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Skriv en kommentar