Wienersalat Wienersalat Opskrift til 123456789101112131415161718192021222324252627282930313233343536373839405051525354555657585960 personer Opskrift til 4 personer Forberedelsestid 15 minutter Tilberedelsestid 0 minutter Samlet tid 15 minutter Del Pin Print Beskrivelse Nem opskrift på en lækker wienersalat med kartofler og pølser. En omgang kold kartoffelsalat med pølser, som smager forrygende. Ingrediensliste 400 g. kartoffel 375 g. pølser 1 stk. løg 2 spsk. syltede agurker 250 g. creme fraiche 3 spsk. mayonnaise 1 tsk. flormelis 2 tsk. sød sennep 1 spsk. hvidvinseddike salt/peber 0,5 bundt purløg Fremgangsmåde Hvis du ikke bruger kogte kartofler og pølser, så skal de koges først. Skær afkølede kogte kartofler og pølser i mundrette stykker. Sæt til side. Hak løg og syltede agurker fint. Rør creme fraiche, mayonnaise, flormelis, sød sennep og hvidvinseddike sammen. Tilsæt løg og syltede agurker. Smag dressingen til med salt og peber (hvis du bruger en fed creme fraiche, så kan dressingen godt blive meget tyk. Tilsæt evt. lidt mælk for at gøre den lidt tyndere). Vend kartofler og pølser i dressingen. Anret i et fad. Top med finthakket purløg. Server med det samme eller sæt på køl indtil servering. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på wienersalat Uhm, en wienersalat er en omgang lækker, kold kartoffelsalat med pølser i. Den er genial, hvis man skal på picnic eller på tur, hvor man skal have noget mad med. Det er nemlig den perfekte krydsning mellem en kold kartoffelsalat og pølser. Det hele er vendt i en smagfuld, hjemmelavet dressing, hvor der blandt andet er sennep, hvidvinseddike og finthakkede syltede agurker i. Det smager bare så godt og er virkelig undervurderet, hvis du spørger os. Det smarte er, at det sagtens kan laves på forhånd. Så skal du til stor sommerfest eller på tur i zoologisk have eller andet, så kan du gøre det hele klar dagen før. Kom det hele i en eller flere bøtter og kom det i en køletaske med køleelementer. Så er det nemt at have med på tur. Især her i det dejlige lune sommervejr, hvor vi gerne tager frokosten eller aftensmaden med ud i naturen. LÆS OGSÅ: Klik her og find alle vores opskrifter på kartoffelsalat Kold kartoffelsalat med pølser Det lyder måske som en mærkelig kombination, men det er som sagt en slags krydsning imellem en almindelig kold kartoffelsalat og kogte pølser. Kartofler og pølser skæres i mundrette bidder og så vendes det sammen med dressingen. Du vælger præcis de pølser, som du bedst kan lide. Det er også genialt at lave, hvis man lige har en rest af nogle kogte pølser. Man ved ikke altid, hvad man skal bruge dem til, så vi foreslår, at du bruger dem på den her lækre og nemme wienersalat. Den er et sikkert sommerhit, som altid falder i god jord. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.