Juleis med marcipan, mandler og kirsebærsauce Juleis med marcipan, ristede mandler og kirsebærsauce Opskrift til 123456789101112131415161718192021222324252627282930313233343536373839405051525354555657585960 personer Opskrift til 6 personer Forberedelsestid 15 minutter Tilberedelsestid 5 timer Samlet tid 5 timer og 15 minutter Del Pin Print Beskrivelse Opskrift på hjemmelavet juleis med marcipan, mandler, chokolade og kirsebærsauce. En juleparfait lavet med fløde og kondenseret mælk. Ingrediensliste 5 dl. piskefløde 1 ds. kondenseret mælk 200 g. marcipan 80 g. mørk chokolade 200 g. kirsebærsauce 40 g. mandelflager Fremgangsmåde Pisk fløde til en let flødeskum. Vend kondenseret mælk i flødeskummet. Skær marcipan ud i små tern. Hak chokolade groft (medmindre du bruger chokoladeknapper). Find en isrand frem eller en aflang form. Fordel først halvdelen af ismassen på bunden. Top herefter med halvdelen af marcipanen og mørk chokolade. Fordel klatter af kirsebærsauce rundt omkring i isen. Brug enden af en ske til at fordele kirsebærsauce godt rundt. Fordel mandelflager ovenpå. Kom herefter den anden halvdel af ismassen ovenpå og gentag igen med alle de forskellige toppings. Sæt isen i fryseren i mindst 5-6 timer. Gerne natten over. Ved servering tages isen op 10-15 minutter før. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på juleis med marcipan, mandler og kirsebærsauce En nem juleis lavet med marcipan, mandler, mørk chokolade og kirsebærsauce. Har du lige en rest fløde og eventuelt nogle rester af marcipan og kirsebærsauce fra julen, så kan du hurtigt lige bikse sådan en juleis sammen. Isen er lavet uden ismaskine og selve isbasen er lavet på piskefløde og kondenseret mælk. Det er den hurtigste måde at lave hjemmelavet is på. Fløde, som piskes til flødeskum og vendes sammen med kondenseret mælk. Og så har vi kommer små stykker af marcipan, mørk chokolade, kirsebærsauce og mandelflager i. Det giver altså den dejligste hjemmelavede is. LÆS OGSÅ: Klik her for at finde alle vores opskrifter på hjemmelavet is Hjemmelavet is med marcipan og kirsebærsauce Selvom vi har kaldt det for en jule-is, så er det jo en is, som kan spises året rundt. Kombinationen af marcipan, kirsebærsauce, chokolade og mandler er i hvert fald en kombination, som altid smager godt. Og hvis du ikke er til nogle af elementerne, så udelader du dem selvfølgelig bare. Du kan også tilføje små tern af nougat. Det vil også smage skønt. Har du også lige en vaniljestang liggende eller tilovers for julen, så vil det absolut ikke gøre noget dårligt for isen, hvis du tilføjer den til selve ismassen. Flæk den på langs og skrab kornene ud. Bland kornene med lidt sukker og vend det i ismassen. Vanilje er altid godt og du kan jo også sagtens blot tilføje lidt vaniljesukker. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.
Det er en fantastisk god is. Et par venner og jeg nød isen i sommervarmen med en kop kaffe: den ene fik varm kaffe; den anden kold kaffe!!!! Og den tredie: te. Isen blev spist sammen med små stykker af en bønnebrownie (kanterne), da resten af kagen skal bruges på tirsdag, når mit ældste barnebarn bliver student; og hele familien skal tromles sammen!!! Stor diplom til den hurtigt lavede is uden maskine! Svar
Hej Conni, Øj hvor lyder det hyggeligt og rigtig lækkert at nyde isen i solskin 🙂 Tak for din feedback <3 Rigtig dejlig dag. Kh Svar
Hej – tak for jeres mange gode, velsmagende og lette opskrifter. Hvilken størrelse skal den aflange form til juleisen helst have? Svar