Brændte mandler i airfryer

Brændte mandler i airfryer
Opskrift til personer Opskrift til 4 personer

Forberedelsestid

5 minutter

Tilberedningstid

20 minutter

Samlet tid

25 minutter

Beskrivelse

Opskrift på de bedste brændte mandler i airfryer. Brændte mandler med kun 3 ingredienser og så på 20 minutter.

Ingrediensliste

  • 200 g. mandler
  • 150 g. sukker
  • 1 dl. vand
Læg i kurven til
I samarbejde med Nemlig.com

Fremgangsmåde

  1. Vend mandler, sukker og vand i en lille skål.
  2. Læg bagepapir i airfryeren og hæld mandlerne i.
  3. Bag dem i 15-20 minutter ved 180 grader. Rør lidt i dem undervejs, så de ikke klumper.

Brændte mandler i airfryer – hurtig og let opskrift

Lav de lækreste brændte mandler i airfryer, som ikke kan gå galt! Vi vil vove at påstå, at den her opskrift er helt idiotsikker og dermed bare ikke kan gå galt. Sprøde brændte mandler, som på gaden, men i stedet lavet i airfryer. Der er næsten ikke det, som man ikke kan lave i airfryer. Vi kan godt fornemme, at hypen og populariteten omkring airfryeren har lagt sig en smule. Men vi bruger altså stadig vores på daglig basis. Og i år har vi altså lavet en opskrift på sprøde, sukkerdækkede mandler. Det er så let at lave selv og i airfryer er det endnu nemmere.

Sukker, vand og mandler blandes og kommes i airfryeren. Så skal de ellers bare bage og lige vendes rundt i nogle gange. Voila, så er der sprøde brændte mandler. Det lækre ved at lave dem på den her måde er også, at mandlerne når at blive bagt indeni, hvilket giver dem ekstra smag og ekstra sprødhed.

LÆS OGSÅ: Se alle vores opskrifter til airfryer her

Brændte mandler i airfryer Brændte mandler i airfryer

Brændte mandler som på gaden

Selvom de ikke laves på pande eller i en stor gryde, så smager de her brændte mandler, som dem på gaden. Og duften af dem spreder sig i huset alligevel, selvom de ikke laves på pande. De bliver super sprøde og samtidig bagt indeni, så mandlerne får endnu mere smag. Det gør, at de nærmest smager identisk med dem, som du kan købe på julemarkeder og i shoppinggaderne her op mod jul. Det her er en standard opskrift. Man kan dog sagtens tilføje lidt vanilje, kanel eller andre krydderier for at give dem et andet præg. Det styrer man helt selv.

LÆS OGSÅ: Juleopskrifter

Brændte mandler i airfryer

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.

Skriv en kommentar