Æblegele

Opskrift på æblegele
Opskrift til glas Opskrift til 1 glas

Forberedelsestid

15 minutter

Tilberedelsestid

45 minutter

Samlet tid

1 time

Beskrivelse

Nem og opskrift på lækker og frisk æblegele, som du kan spise som tilbehør til morgenmad, dessert og aftensmad.

Ingrediensliste

  • 1000 g. æble
  • 4 dl. vand
  • 350 g. sukker
  • 2 tsk. vaniljesukker

Fremgangsmåde

  1. Fjern kernehus fra æblerne. Lad gerne skrællen blive på. Vægten der er angivet i æbler er inden de bliver tilberedt.
  2. Kom æbler og vand op i en gryde.
  3. Tænd for blusset og lad det simre under låg i ca. 25-30 minutter, til æblerne er bløde.
  4. Mos gerne æblerne en smule.
  5. Hæld det hele igennem en meget fin si eller et fint klæde.
  6. Hæld saften tilbage i gryden og tilsæt sukker og vaniljesukker.
  7. Lad det simre videre i 10-15 minutter.
  8. Tag en prøve af geleen med en lille ske, så kan du hurtigt se om det stivner, når det køler af.
  9. Tag gryden af varmen.
  10. Hvis der er kommet meget skum på, så kan du nemt lige skumme det af med en ske.
  11. Hæld den på et glas (evt. skyllet i atamon eller alkohol). Lad den køle af. Når den er kølet af, så sættes låg på og det sættes på køl.
Bedøm denne ret

Opskrift på æblegele

Æblegele er én af de lækre sager, som du kan bruge de fine, danske æbler til. Man spiser det egentlig meget på samme måde som med almindelig marmelade. Det smager i hvert fald skønt til pandekager, vafler eller som topping på skyr eller yoghurt. Du kan dog også sagtens bruge det til aftensmaden – på samme måde, som man bruger ribsgelé. Det søde og syrlige fra geleen smager nemlig skønt til flere forskellige aftensmadsretter.

Geleen får den absolut fineste lyserøde farve pga. farven fra æblerne. Bruger du grønne æbler, så vil geleen dog få en mere gul og lys farve. Uanset farven, så smager det jo bare virkelig skønt og så er det samtidig super nemt at lave.

LÆS OGSÅ: Æblemos

Opskrift på æblegele

Hjemmelavet æblegele

Sådan en omgang hjemmelavet æblegele er som sagt slet ikke svært at lave. Det består af blot 4 ingredienser, nemlig æbler, vand, sukker og lidt vaniljesukker. Der skal ikke nogen form for geleteringsmiddel i, da æbler indeholder et naturligt indhold af pektin, som er det, der får geleen til at stivne.

Min gele stivner ikke – hvad har jeg gjort forkert?
Det behøves nødvendigvis ikke at være din skyld. Det kan skyldes indholdet af pektin i æblerne. Man siger, at indholdet af pektin er højere i nyhøstede æbler og det falder jo mere modne æblerne bliver. Hvis din gele ikke stivner, så kan du dog sagtens koge den op igen og tilsætte geleteringsmiddel, som man kan købe i supermarkedet.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Kommentarer

  1. Hej. Hvor meget saft får i ud af 1000g æbler, og sker der noget med lad den stå natten over. Synes det lidt dårligt beskrevet i opskriften og hvor meget sukker til vis man får 3 dl?

    1. Hej,

      Det bliver til omkring 3-4 dl. saft. Hvad tænker du på ift. at lade den stå natten over?
      Der skal 350 g. sukker til de 1 kg. æbler.

      Kh

Skriv en kommentar