Æbleskiver med æble Æbleskiver med æble Opskrift til 102030405060708090100 stk. Opskrift til 20 stk. Forberedelsestid 20 minutter Tilberedelsestid 30 minutter Samlet tid 50 minutter Del Pin Print Beskrivelse Opskrift på lækre hjemmebagte æbleskiver med æble. Smagfulde æbleskiver med æblekompot, som er perfekt til julehyggen. Ingrediensliste Æblekompot 3 stk. æble 2 tsk. vaniljesukker 75 g. sukker 2 spsk. citronsaft 0,5 dl. vand Æbleskivedej 50 g. smør 4 stk. æg 3,5 dl. kærnemælk 300 g. hvedemel 1 spsk. sukker 2 tsk. vaniljesukker 0,5 tsk. stødt kardemomme 1 tsk. natron 1 knivspids salt 20 g. smør (til at stege i) Fremgangsmåde Æblekompot Skræl æblerne. Skær i små tern. Kom æbler i en gryde med sukker, vaniljesukker, citronsaft og vand. Tænd for middel varme og lad det simre til æblerne koger en smule ud. Man kan selv bestemme hvor meget man vil have de koger ud. Tilsæt evt. lidt eksta vand, hvis det koger helt tørt. Tag gryden af varmen og lad kompotten køle af. Man kan lade den være grov eller man kan blende med en stavblender for en mere fin kompot. Æbleskivedej og stegning Smelt smør og lad køle af. Del æggehvider og æggeblommer i hver sin skål. Rør æggeblommer sammen med kærnemælk, hvedemel, sukker, vaniljesukker, kardemomme, natron og salt. Rør det hele godt sammen, så du har en ensartet masse. Pisk dine æggehvider stive. Det skal være sådan, at man kan vende skålen på hovedet, uden at æggehviderne ryger ud. Vend forsigtigt æggehviderne i din dej (gøres nemt med en dejskraber). Det tager lidt tid, men sikrer, at din dej bliver luftig, så hav lidt tålmodighed. Varm en æbleskivepande op og smelt smør og hav det klar ved siden af. Brug en pensel til at smøre hullerne med den smeltede smør. Fyld hullerne i æbleskivepanden op til lige under kanten. Lad dem bage i ca. 1 min. og vend dem herefter halvdejs med en strikkepind, kødnål eller grillspyd. Lad dem herefter bage ca. 20-30 sekunder og vend dem herefter 3/4 del rundt. Kom en lille teske æblekompot i hver æbleskive. Lad dem bage 20-30 sekunder igen og vend dem så til sidst det sidste stykke. Lad dem bage 20-30 sekunder. Placer dem på en bageplade med bagepapir og lav de resterende æbleskiver færdige. Lun dem evt. et par minutter i ovnen, hvis de første er blevet lidt kolde. Server med syltetøj, flormelis eller hvad du ellers har lyst til. Lås skærm Opskrift på æbleskiver med æble Lækre og nemme æbleskiver med æble. Hjemmebagte æbleskiver, som er fyldt med en hjemmelavet æblekompot med vanilje. Dét er altså bare lækkert, hvis du gerne vil prøve en anden slags æbleskive end den traditionelle. Men æbleskiver kan jo fyldes med stort set alt. Det kunne også være med syltetøj, nøddecreme eller en bærkompot. Men det er nu så godt med sådan en æblekompot i. Det kan vi kun anbefale at prøve. Vi er all-in på julehyggen og især efter vi har fået børn, så er der skruet lidt ekstra op for det. Vi elsker at hygge i weekenderne op til jul og især med hjemmebagte æbleskiver. Sådan en portion falder altid et tørt sted og derfor var vi selvfølgelig nødt til at eksperimentere med en ny variant. LÆS OGSÅ: Se alle vores opskrifter til jul her Æbleskiver med æblekompot Det her er de lækreste æbleskiver med æblekompot. Man kan dog også sagtens lave dem med andet slags fyld. Det kunne være en pærekompot, en appelsinmarmelade eller lignende. Det er bare så godt med sådan en lille overraskelse indeni æbleskiven. Man behøves heller ikke at servere med syltetøj og sukker til. Man kan blot drysse dem med lidt flormelis på toppen og så servere. Det er altid et hit, da æblekompotten giver æbleskiverne sådan et frisk pust og lidt syrlighed, som er lækkert med det søde flormelis. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.