Andebryst på grill

Andebryst på grill
Opskrift til person Opskrift til 1 person

Forberedelsestid

5 minutter

Tilberedningstid

20 minutter

Samlet tid

25 minutter

Beskrivelse

Nem opskrift på andebryst på grill. Saftigt og grillet andebryst på gasgrill, som smager skønt. Det er nemt at grille andebryst.

Ingrediensliste

  • 220 g. andebryst
  • salt/peber
Læg i kurven til
I samarbejde med Nemlig.com

Fremgangsmåde

  1. Tænd din grill og opvarm til ca. 220 grader.
  2. Imens gøres andebryst klar. Rids skindet, først på den ene led og så den anden (pas på ikke at skære ned i selve kødet). Dernæst gnides det med salt og peber.
  3. Læg nu andebryst på grillen med skindsiden nedad. Skru nu temperaturen ned på ca. 180 grader og lad andebryst grille i 8-10 minutter. Hold øje undervejs.
  4. Vend nu andebryst og grill videre i ca. 5 minutter. Gå efter en kernetemperatur på 68 grader, så bliver det flot rosa.
  5. Tag nu andebryst af grillen og lad det hvile i 5-10 minutter.
  6. Herefter skæres det i skiver og serveres.

Opskrift på andebryst på grill

Har du prøvet at lave andebryst på grill? Du får et lækkert stykke andebryst, som er saftigt og fyldt med smag. Det er nemt at grille andebryst på gasgrill og vi kan i den grad anbefale det. Det er måske ikke lige det stykke kød, som du først tænker på, når der skal grilles. Men det smager altså bare skønt sammen med en god sommersalat og evt. nogle kogte nye danske kartofler. Andebryst er sådan et undervurderet stykke kød. Det er et saftigt og delikat stykke kød, som kun bliver endnu bedre af at blive grillet. Vi har her blot lavet det med salt og peber, men man kan også marinere det inden. Det kunne være en orangemarinade eller lignende, som passer godt til and.

Vi griller jo gerne, når det gode vejr er her. Og i stedet for altid at grille de samme ting, så kan vi godt lide at variere lidt. Derfor blev det en aften til grillet andebryst, som jo bare smager så godt. Skindet får også masser af smag, når det grilles. Server det evt. til en mættende kikærtesalat med feta.

LÆS OGSÅ: Se flere opskrifter på kød på gasgrill her

Andebryst på grill

Grillet andebryst

Et lækkert stykke grillet andebryst lavet på gasgrill. Vi har gasgrill, da det er nemt at styre temperaturen. Det fungerer bare godt, når man gerne vil grille hver dag i løbet af sommeren. Et grillet andebryst er hurtigt at tilberede. Det skal ikke have lang tid på grillen og derfor passer det bare ekstra godt til hverdagen. Som sagt, så er det her en simpel opskrift på grillet andebryst, da det blot er krydret med salt og peber. Man kunne også lave en marinade for at gøre det ekstra spændende.

Følg med på de sociale medier

Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.

Tags anvendt i denne opskrift

AndebrystAndKødGlutenfriLaktosefriSommer

Skriv en kommentar