Pizza på grill Pizza på grill Opskrift til 123456789101112131415161718192021222324252627282930 personer Opskrift til 2 personer Forberedelsestid 15 timerTilberedelsestid 10 minutterSamlet tid 15 timer og 10 minutter Del Pin Print BeskrivelseEn sprød og lækker pizza på grill med tomatsauce, ost og skinke. Det er nemt at lave grillet pizza på din gasgrill.IngredienslisteDej 215 g. vand 5 g. gær 8 g. salt 315 g. hvedemelFyld 200 g. pizzasauce 150 g. frisk mozzarella 60 g. ventricinaLæg i kurven til - + Læg i kurv hos Nemlig.com Lægger i kurv... I samarbejde med Nemlig.comFremgangsmådeDet her er en opskrift, som kræver tålmodighed, men derimod ikke det store arbejde. Dejen skal nemlig være på køl i 15-18 timer, men den kan sagtens holde sig på køl i 2-3 dage.Start med at røre gæren ud i vandet.Tilsæt herefter 100 g. hvedemel og rør det ud. Tilsæt salt og tilsæt herefter det sidste hvedemel lidt efter lidt. Dejen skal ikke være våd, men derimod samle sig som en kugle. Rør godt rundt.Dæk din skål til med husholdningsfilm og sæt den på køl i minimum 15-18 timer. Den kan sagtens stå i køleskabet 2-3 dage, så du kan lave den i god tid.Næste dag. Tag din dej ud af køleskabet 2 timer inden den skal bruges. Tag dejen ud af skålen og ælt den let, del den i 2 lige store dele og form dem som boller. Drys godt med mel og placer bollerne her. Drys med lidt mel ovenpå. Dæk dem til med et viskestykke og lad dem ligge på køkkenbordet og hæve i 2 timer.Opvarm grillen med pizzasten til så varm den kan blive. Det er vigtigt, at du lader stenen varme op sammen med grillen, da den ellers kan knække.Nu skal du forme dine pizzaer. Tag først den ene klump dej og tag godt med mel på bordet og på dejen. Brug dine hænder og fingre til at forme pizzadejen. Undgå at bruge en kagerulle. Sørg for at den ikke er klistret i bunden, da den så vil hænge i pizzaspatlen.Fordel herefter tomatsauce og ønsket fyld.Skru grillen ned på 250 grader.Træk pizzaen over på en pizzaspatel og skub den over på den varme pizzasten på grillen.Bag herefter pizzaen i ca. 5-8 min, alt efter hvor godt din grill holder på varmen. Undgå at løfte låget på grillen under bagningen.Når kanterne er gyldne, så er den færdig.Bag kun én pizza ad gangen.Lås skærmOpskrift på pizza på grillLav nemt hjemmelavet pizza på grill. Her har vi lavet grillet pizza med tomatsauce, ost og ventricina, som er en stærk og krydret pølse. Det er slet ikke svært at lave pizzaer på grill. Det kræver blot, at du har en pizzasten, som kan lægges på grillen. Her er det vigtigt, at du varmer stenen op sammen med grillen. Sørg for at varme sten og grill op i god tid, inden pizzaerne kommes på. Man kan lave nogle gode pizzaer på grill. Sørg blot for ikke at åbne grillen for meget undervejs, da du lukker meget varme ud på den måde. Det er vigtigt, at den varme luft bliver inde i grillen, så pizzaen også bliver færdigtilberedt ovenpå.Elsker du at tilberede maden udenfor om sommeren og bruger du gerne din grill, så er det bare oplagt at lave pizza på grillen også. Det er også hyggeligt, når man har gæster. Så laver vi en lille pizzastation udenfor med forskelligt fyld og et lille arbejdsbord, så vi kan forme pizzaerne. Herefter bages de på grillen og man kan stå og nyde et glas vin eller en kold øl i solen imens.LÆS OGSÅ: Se alle vores opskrifter på grillmad her Grillet pizzaNår først du har styr på din grillede pizza, så er det bare nem og god sommermad. Her har vi lavet en grillet pizza med tomatsauce, ost og ventricina, som er en stærk pølse. Men du kan jo toppe med dit yndlingspizzafyld. Vi laver også gerne en kartoffeludgave eller en med grillede grøntsager på, da det er oplagt, når man alligevel har gang i grillen. Når du griller din pizza, så får du en sprød bund, så er du til den slags bund, så skal du helt sikkert grille din pizza. Den får nemlig en flot afbagning på bunden, som du også kan se på billederne længere nede. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.