Bagte rodfrugter på bund af fetacreme

Bagte rodfrugter på bund af fetacreme
Opskrift til personer Opskrift til 4 personer

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedelsestid

40 minutter

Samlet tid

50 minutter

Beskrivelse

Nem opskrift på bagte rodfrugter på bund af fetacreme. De her rodfrugter i ovn er gode som tilbehør til aftensmaden.

Ingrediensliste

  • Rodfrugter i ovn

  • 1,5 kg. rodfrugtsblanding
  • raps- eller solsikkeolie
  • salt/peber
  • 1 spsk. akaciehonning
  • 0,5 bundt frisk persille
  • Fetacreme

  • 500 g. PUCK fetaost
  • 1 dl. creme fraiche
  • 0,5 stk. citron

Fremgangsmåde

Rodfrugter

  1. Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
  2. Skræl rodfrugter og skær i grove stykker.
  3. Kom et stykke bagepapir på en bradepande og fordel rodfrugter.
  4. Vend dem i lidt olie, akaciehonning og krydr med salt og peber.
  5. Bag dem i ovnen i ca. 35-40 minutter. Rør i dem undervejs.
  6. Hvis muligt, må rodfrugterne gerne køle lidt af før de anrettes ovenpå fetacremen.

Fetacreme

  1. Imens rodfrugterne er i ovnen laves fetacremen.
  2. Kom feta, creme fraiche og saften fra citron i en skål.
  3. Brug en stavblender til at blende fetacremen.
  4. Smag til med salt, peber og citron.
  5. Anret på en stor tallerken. Smør cremen ud på bunden og top med de bagte rodfrugter ovenpå.
  6. Pynt med en god portion finthakket persille.

Opskrift på bagte rodfrugter på bund af fetacreme

Står du lige og mangler noget tilbehør til aftensmaden, så skal du prøve disse bagte rodfrugter på bund af fetacreme. Server som tilbehør til et lækkert stykke kød, en butterdejsstang eller lignende. Det er vintermad og efterårsmad, når det er bedst. Kombinationen af de søde og møre rodfrugter, som bliver lagt ovenpå en bund af en saltet og frisk fetacreme. Mums, det er så godt og samtidig så nemt at lave. Når man laver en fetacreme til, så behøves man heller ikke andet dyppelse eller sauce til. Vi serverede disse bagte rodfrugter som tilbehør til en omgang hasselback kylling med tomat og ost. Det var en kæmpe succes og alle elskede det. Store som små.

Vi køber blot sådan en blandet rodfrugtsblanding, hvor der typisk er gulerødder, pastinakker og rødbeder i. Det er nemt, da de så er blandet på forhånd. De skrælles og skæres ud i grove stykker, som så vendes med olie, honning samt salt og peber. Du kan også lave dette blot med gulerødder eller blot med rødbeder. Men vi kan godt lide, når man blander forskellige slags.

LÆS OGSÅ: Se flere opskrifter med rodfrugter her

Bagte rodfrugter på bund af fetacreme

Rodfrugter i ovn med honning og fetacreme

At lave rodfrugter i ovn med honning og fetacreme må være én af vores nye yndlingsmåder at tilberede rodfrugter på. Vi spiser altid mange bagte rodfrugter i løbet af efteråret og vinteren, men de bliver altså lige taget til næste niveau i den her opskrift. Og når de så lige bages med lidt honning på, så får de en ekstra sødme, som passer vildt godt til fetacremen. Vi kan kun anbefale sådan en omgang rodfrugter i ovn med honning og feta til.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.

Skriv en kommentar