Banana cream pie – Banana Cream Pie Opskrift

Banana cream pie

Banoffee cream pie - Banana Cream Pie Opskrift

Opskrift til personer (Ø22 cm springform)

Forberedelsestid

40 minutter

Tilberedelsestid

1 time og 30 minutter

Samlet tid

2 timer og 10 minutter

Beskrivelse

Nem opskrift på Banana Cream Pie. Kagen som du skal bage til Super Bowl finalen i amerikansk fodbold. Den består af en sprød bund, bananer, chokolade og flødeskum.

Ingrediensliste

  • Bund

  • 100 g. smør
  • 225 g. digestivekiks
  • Karamel

  • 75 g. smør
  • 75 g. brun farin
  • 1 dåse kondenseret mælk
  • Topping

  • 2 bananer
  • 2 dl. piskefløde
  • 100 g. mørk chokolade

Fremgangsmåde

  1. Smelt smør. Knus digestive kiks og bland det sammen.
  2. Brug enten en springform eller et tærte fad. Fordel kiks i bunden og cirka 1 cm. op ad siderne. Pres kikseblandingen godt ned og op mod siderne, så den bliver fast. Sæt på køl i 15 min.
  3. På en pande smeltes smør og brun farin sammen. Tilsæt kondenseret mælk og lad det simre 1 min, så det tykner. Rør det godt sammen og tag det af varmen.
  4. Fordel karamellen ovenpå kiksebunden. Sæt tilbage på køl i 1 time.
  5. Skær den ene banan i skiver. Fordel skiver af banan ovenpå karamellen.
  6. Skær den anden banan i små stykker. Pisk fløde stiv. Bland bananstykkerne sammen med fløden. Fordel fløden ovenpå kagen.
  7. Top med hakket mørk chokolade. Sæt på køl indtil servering.

Bedøm denne ret

Banana Cream pie / Banoffee pie – Den bedste kage til Super Bowl finalen 2021!

Opskrift på den amerikanske kage, Banana Cream Pie eller også kaldt banoffee pie. Det er en meget sød kage, som vist er en amerikansk tradition til Thanksgiving. Her i Danmark bliver den vist ofte lavet, når der vises det årlige Super Bowl i amerikansk fodbold.

Det er i hvert der, hvor vi hvert år laver den. Vi har både fædre, en bror og kærester, som alle følger med i amerikansk fodbold. Og hvert år, når der er det årlige Super Bowl (finalen), så bager vi banana cream pie, som de kan spise i løbet af natten. Den består af en sprød bund, creme i midten, frisk banan og fløde. Det er på alle måder en snasket og fed kage, men den er det hele værd. Især den ene gang om året.

LÆS OGSÅ: Crispy chicken – hjemmelavede nuggets

Banana cream pie

Banana cream pie

Hjemmelavet karamel til banana cream pie

Til din banana cream pie skal du bruge en hjemmelavet karamel, som består af brun farin, smør og kondenseret mælk. Den er super nem at lave! Sørg blot for at bruge en pande med en god non-stick belægning. Så kan den nærmest ikke gå galt.

Karamel af kondenseret mælk

Når brun farin og smør er smeltet sammen, så tilsættes den kondenserede mælk. Lad herefter det hele koge op i 1 min, så den tykner.

Smelt smør og sukker og tilsæt kondenseret mælk

Smelt smør og sukker og tilsæt kondenseret mælk

Tag karamellen af varmen, når den er lysebrun og er blevet en anelse tykkere. Fordel den ovenpå kiksebunden. Sæt kagen i køleskabet i mindst 1 time, gerne 2-3 timer, så den kan få lov at sætte sig.

Bund af digestivekiks og smør

Fordel karamel ovenpå kiksebunden

Tilsæt bananskiver ovenpå din banana cream pie

Til sidst fordeles flødeskum

Banana cream pie

Til sidst fordeles friske bananskiver, piskefløde og hakket chokolade på toppen. Og voila, så har du en knald god og nem dessert, i ægte amerikansk stil.

Banana cream pie eller banoffee pie?

Men hvad hedder den egentlig? Er det en banoffee pie eller en banana cream pie? Det er i vores optik det samme. Så du kan vælge om du vil kalde den banana cream pie eller banoffee pie. Den er nok mest kendt som banana cream pie i Super Bowl sammenhæng. Vi serverer den i hvert fald hvert år til årets super bowl finale. Det er den eneste rigtige dessert.

Følg også med på de sociale medier 

Du kan følge med på vores Facebookside, hvor vi ugentligt lægger spændende nye opskrifter op. Vi er også på Instagram, hvor vi nok er mest aktive. Du kan følge med på Instagram lige her.

Kommentarer

    1. Hej Pernille
      Du kan sagtens lave digestive bunden og karamellen dagen før. Men banan og fløde anbefaler vi, at det først kommer på inden servering 😉
      Rigtig god aften!

  1. Opskriften lyder på sprød bund, vaniljecreme, bananer og flødeskum.
    Der er karamel på bunden, men hvor er vaniljecremen omtalt ?
    Skal der evt vanilje sammen med flødeskum og bananer ?

    1. Hej Gitta,

      Det er en fejl, som er rettet nu. Vi havde en gammel variant, hvor der var vaniljecreme, men vi har valgt at lave en anden udgave uden 🙂 Beklager forvirringen!

      Kh

Skriv en kommentar

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven

Ugens madplan

Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
Lørdag
Søndag