Blåbærmuffins til baby
Forberedelsestid
10 minutterTilberedningstid
30 minutterSamlet tid
40 minutterBeskrivelse
Nem opskrift på blåbærmuffins til baby. Bløde babymuffins med blåbær og banan, som er perfekt til BLW og når baby begynder at spise selv.
Ingrediensliste
- 3 stk. banan
- 3 stk. æg
- 90 g. hvedemel
- 50 g. rugmel
- 1 tsk. bagepulver
- 3 spsk. olivenolie
- 100 g. frosne økologiske blåbær
Fremgangsmåde
- Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
- Blend alle ingredienserne sammen i en blender, med en stavblender eller i en foodprocessor. Sørg for at bruge bananer, som er godt modne, så bliver de bedst.
- Fyld dejen i silikoneforme. Fyld kun dejen op, så den fylder 1/3 del af formen, så får du nemlig sådan en god størrelse på dine muffins. Du kan selvfølgelig også lave dem større, men så bliver der færre muffins.
- Kom et par frosne blåbær oveni hver muffin.
- Bag dem i ovnen i ca. 15-20 minutter alt efter hvor kraftig din ovn er.
- Tag dem ud af ovnen og lad dem køle af.
- Skub dem ud af formen. Opbevar dem i en lufttæt beholder på køl.
Opskrift på blåbærmuffins til baby
Lav nemt selv lækre blåbærmuffins til baby. I starten af ugen laver vi gerne en stor portion af en eller anden slags babymuffins, så er det nemlig nemt til ugen. Vi elsker at have en hurtig snack klar ved hånden, så man undgår at bruge klemmeposer eller andre hurtige løsninger. De her babymuffins med blåbær og banan er hurtige at lave og samtidig også meget billigere end klemmeposer og diverse.
Vi laver dem i silikoneform, fordi så er de nemme at skubbe ud og man undgår papirsformen. Tricket bag dem er at fylde 1/3 del af formen op, så de ikke bliver så høje. Så passer de nemlig perfekt som en snack, som baby selv kan sidde med og bide over.
LÆS OGSÅ: Klik her og find flere opskrifter på snacks til baby
Babymuffins med blåbær
Viggo er helt vild med de her babymuffins. Han elsker, at han selv kan sidde med dem og så er de tilpas bløde og smuldrer ikke. Han får ofte sådan en om eftermiddagen sammen med nogle agurkestænger, peberfrugt eller noget i den stil. Det er bare et kæmpe hit.
Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.
Kommentarer
Skal frosne bær ikke koges/skoldes inden brug? 🙂
Hej,
Jo, hvis de spises rå 🙂
Kh
Hvor længe kan de holde på køl?
Hej,
2-3 dage 🙂
Kh
Skal det være frosne bær, kan det ikke være friske?
Hej,
Det kan sagtens være friske 🙂
Kh
Min datter er helt vild med dem!
Kan de fryses?:)
Hej,
Det kan de godt ja :-)!
Kh
Hej (:
Kan man undlade at bruge banan?
Hej,
Det ville vi ikke gøre, da banenen giver en naturlig sødme og samtidig også gør dem dejlig bløde <3
Kh