Blinis med and Blinis med and Opskrift til 123456789101112131415161718192021222324252627282930313233343536373839405051525354555657585960 stk. Opskrift til 12 stk. Forberedelsestid 35 minutter Tilberedelsestid 20 minutter Samlet tid 55 minutter Del Pin Print Beskrivelse Opskrift på lækre blinis med and og julekompot. En nem lille forret med blinis og and, som kan bruges til tapas, appetizer osv. Ingrediensliste Blinis 100 g. hvedemel 1 tsk. bagepulver 1 tsk. salt 2 stk. æg 0,5 dl. mælk 20 g. smør Fyld 40 g. aioli 100 g. rødkål 300 g. confiteret andelår Julekompot 1,5 stk. appelsin 0,5 stk. æble 1 knivspids stødt nellike 1 knivspids stødt kardemomme 1 dl. vand 2 spsk. sukker salt/peber 1 tsk. citronsaft Topping 0,10 bundt frisk timian Fremgangsmåde Først laves kompot. Fjern skrællen fra appelsinerne og skær både æble og appelsin i små tern. Kom det i en lille gryde sammen med de øvrige ingredienser til kompotten og lad det simre i 15-20 minutter. Sørg for at kompotten ikke koger tør, så tilsættes der lidt ekstra vand. Tag den af blusset og blend den kort med en stavblender. Lad den køle af. Nu skal blinis laves. Bland mel, bagepulver og salt. Pisk æg og mælk i. Dejen skal være tyk. Smelt lidt smør på en pande. Kom små dejklatter på panden med en teske. Vi laver dem ca. 3,5 – 4 cm. i diameter. Form dem straks til små runde blinis. Steg dem i ca. 2 minutter på hver side ved middel varme, til de er gyldne. Snit rødkål fint. Lun confiteret and som pakken anviser. Når blinis er færdige anrettes de med aioli, rødkål og and. Top med kompot og frisk timian. Bedøm denne ret Lås skærm Reklame: Opskriften er lavet i samarbejde med Fiskars Opskrift på blinis med and Her får du opskriften på de lækreste og nemmeste blinis med and og julekompot. Fine små hapsere med confiteret and, en hjemmelavet kompot og fintsnittet rødkål. De er geniale, hvis du vil lave en mere tapas-inspireret julefrokost eller mangler en lille appetizer. Det er små blinispandekager, som vi topper med lun confiteret and (som blot er købt færdiglavet, så det bare skal varmes) og så en kompot lavet på appelsin, æble, nellike og kardemomme. Det smager så godt og kræver meget lidt. Vi laver blinis med forskelligt fyld året rundt, men de er geniale at lave med and her op til jul. Vi har brugt confiteret and, men du kan også bruge rester af andestegen, så resterne ikke går til spilde. I ved, at vi elsker Fiskars og vi er især vilde med All-steel serien, som er lavet af genanvendt rustfrit stål i den højeste kvalitet. Udover at være æstetisk smuk, så er det også en god pande, som har en keramisk Ceratec™-belægning, som giver et perfekt stegeresultat og jævn varme. Den er derfor helt ideel at bruge til blinis som her, men er også bare en alsidig pande, som vi kun kan anbefale at have i køkkenskabene. LÆS OGSÅ: Gullasch med kartoffelmos Brug dine rester fra andestegen Som sagt, så har vi brugt confiteret and i denne opskrift, men det ville altså også være helt ideelt at bruge rester fra andestegen. Vi får ofte mange spørgsmål til hvad man kan bruge resterne til, især efter juleaften, og hvis du vil lave noget andet end biksemad, så er de her blinis med and altså gode. Sådan en smagfuld lille hapser med saftig and og en krydret kompot. De er også gode til julefrokosten, hvis man gerne vil lave en mere utraditionel, men moderne julefrokost. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.