Braiseret oksebov

Braiseret oksebov
Opskrift til personer Opskrift til 4 personer

Forberedelsestid

30 minutter

Tilberedelsestid

3 timer og 30 minutter

Samlet tid

4 timer

Beskrivelse

Nem opskrift på braiseret oksebov, som er lavet med inspiration fra det sydamerikanske køkken. Brug det i tacos, bowls eller andet.

Ingrediensliste

  • 1000 g. oksebov
  • 1 stk. løg
  • 5 fed hvidløg
  • 2 stk. rød peberfrugt
  • 2 spsk. paprika
  • 0,5 spsk. tørret oregano
  • 2 tsk. stødt spidskommen
  • 1 spsk. allround krydderi
  • 0,5 spsk. cayennepeber
  • 70 g. tomatpure
  • 400 g. hakkede tomater på dåse
  • 1 dl. vand
  • 1 stk. oksebouillonterning
  • 0,5 stk. lime
  • 1 stk. appelsin

Fremgangsmåde

  1. Rens oksebov for eventuelle sener og urenheder.
  2. Skær løg, hvidløg og peberfrugt i grove tern.
  3. Opvarm en gryde med olie. Steg først kødet af. Krydr med salt/peber og tag så fra på en tallerken.
  4. Sæt gryden tilbage og tilføj evt. ekstra fedtstof. Kom grøntsagerne i og steg af.
  5. Tilsæt derefter alle krydderier til gryden sammen med tomatpure og lad det stege kort.
  6. Tilsæt nu hakkede tomater på dåse, vand, smuldret bouillonterning (skal ikke opløses i vand inden) samt saft fra lime og appelsin.
  7. Giv det hele et opkog, skru så ned og lad simre i 20-30 minutter.
  8. Herefter blendes saucen med en stavblender. Smag til med salt og peber.
  9. Kom kødet tilbage i saucen.
  10. Kom det brunede kød i gryden og sørg for, at det er helt dækket af sauce. Hvis det ikke er helt dækket til, så tilsæt lidt mere vand.
  11. Lad det simre i 3 timer.
  12. Tag herefter kødet op og trevl det med gafler. Kom det tilbage i saucen og lad det simre lidt deri, så det kan suge lidt ekstra sauce.
  13. Anret i et fad eller server i gryden.
Bedøm denne ret

Opskrift på braiseret oksebov

Her får du opskriften på en lækker omgang braiseret oksebov. Oksebov er en lidt mere speciel udskæring, som man ikke altid kan få i alle supermarkeder. Men af og til, så falder vi over den og så tryller vi den om til sådan en mexicansk inspireret omgang oksekød. Oksekødet bruger vi i tacos, til mexicanske bowls eller lignende. Det smager skønt, fordi det har fået lov til at stå og simre så længe, så det har fået tid til at udvikle en masse smag. Vi laver ofte retter, som det her. Det kan godt være, at det virker omstændigt, men det er i bund og grund en ret, som blot passer sig selv, så snart det er sat over. Så skal det bare have lov til at stå og simre ved lav varme og så har du det lækreste kød et par timer efter.

Så hvis du er på udkig efter en opskrift med oksebov, så er du kommet til det rette sted. Vi elsker det her mexicanske eller sydamerikanske twist, som vi har givet det. Det får masser af smag og er på ingen måde et kedeligt stykke kød.

LÆS OGSÅ: Se alle vores opskrifter med oksekød her

Braiseret oksebov

Braiseret okse

Det er nemt at lave braiseret okse. Det kan braiseres i en gryde eller i ovnen. Her har vi braiseret det i en gryde og så er det trevlet fra hinanden med gafler efterfølgende. Så får det lidt den der “pulled” effekt. Derefter er kødet lagt ned i saucen igen og så er det klar til at blive brugt til tacos eller bowls. Det smager også skønt med ris, en klat creme fraiche og frisk koriander.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.

Tags anvendt i denne opskrift

MexicanskGlutenfriLaktosefri

Skriv en kommentar