Burrata med marinerede tomater

Opskrift til personer Opskrift til 2 personer

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedelsestid

5 minutter

Samlet tid

15 minutter

Beskrivelse

Nem og lækker opskrift på burrata med marinerede tomater, pinjekerner og basilikum. Tomatsalat med burrata er godt som tilbehør.

Ingrediensliste

  • 150 g. burrata
  • 20 g. pinjekerner
  • 300 g. cherrytomater
  • 2 fed hvidløg
  • 2 spsk. olivenolie
  • 0,25 bundt frisk basilikum
  • salt/peber

Fremgangsmåde

  1. Rist pinjekerner kort på en tør og varm pande, så de får farve.
  2. Halver cherrytomater.
  3. Pres hvidløg i en hvidløgspresser og bland det med olie, salt og peber.
  4. Vend hvidløgsolien med cherrytomaterne. Anret på tallerken eller skål. Læg burrataen ovenpå.
  5. Pynt med friske basilikumblade.
  6. Server med det samme eller sæt på køl indtil servering.
Bedøm denne ret

Opskrift på burrata med marinerede tomater

Her får du en simpel og nem ide til burrata med marinerede tomater. Nogle gange er det bare de mest simple opskrifter, som smager bedst. Og her i det dejlige sommervejr, så må det gerne være nemt. Så gider vi i hvert fald ikke stå inde og kokkerere, når man kan være ude og nyde det gode vejr. For hold da op et vejr vi har for tiden! Man får jo lyst til at spise tomatsalat og især burrata hver eneste dag. Vi klager i hvert fald ikke over det dejlige sommervejr. Bortset fra, at der alligevel godt måtte komme lidt regn engang imellem. Vores køkkenhaver og græsplæne lider en lille smule under de meget tørre forhold.

Men nu skal det handle om den her nemme opskrift på burrata med marinerede tomater. Det er en af de hurtigste og nemmeste måder du kan lave tomatsalat på. Cherrytomaterne halveres og så vendes de i en hurtig, hjemmelavet hvidløgsolie. Det hele anrettes på et fad og toppes med ristede pinjekerner og frisk basilikum. Den dejligste sommerlige tomatsalat.

LÆS OGSÅ: Se alle vores lækre opskrifter på tomatsalater her

Burrata med marinerede tomater

Tomatsalat med burrata

Det er først de seneste år, at vi har fået øjnene op for burrata. Måske fordi, at det er blevet nemmere at få fat i den herlige ost nu. Men det udnytter vi i stor grad! Burrata kan nemlig, efter vores mening, løfte din tomatsalat til helt nye højder. Den cremede ost passer perfekt til tomater. Skulle du have lidt balsamicoglace, så kom også gerne lidt af det ovenpå. Det smager så godt.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi har også en app! Hvis du er interesseret i flere opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan se og købe lige her.

Skriv en kommentar