Butterdejsstang med bacon og porre i airfryer

Butterdejsstang med bacon og porre i airfryer
Opskrift til personer Opskrift til 2 personer

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedelsestid

15 minutter

Samlet tid

25 minutter

Beskrivelse

Nem og lækker opskrift på butterdejsstang med bacon og porre i airfryer. En sprød stang af butterdej lavet i airfryer.

Ingrediensliste

  • 0,5 pk. butterdej
  • 70 g. hvidløgsflødeost
  • 0,5 stk. rød peberfrugt
  • 0,5 stk. porre
  • 100 g. bacon i tern
  • 1 stk. æg
  • 1 spsk. sesamfrø

Fremgangsmåde

  1. Steg bacon på en pande.
  2. Skær i mellemtiden porre og peberfrugt i små tern.
  3. Hæld fedtstoffet fra det stegte bacon.
  4. Bland hvidløgsflødeost, bacontern, porre og peberfrugt sammen.
  5. Rul butterdejen ud og smør fyldet i midten. Fold siderne indover hinanden og buk enderne under. Vend butterdejsstangen på et stykke bagepapir og læg den i airfryeren.
  6. Pensel med sammenpisket æg og drys med lidt sesam.
  7. Bages ved 175 grader i 15-17 minutter.
Bedøm denne ret

Opskrift på butterdejsstang med bacon og porre i airfryer

Her får du opskriften på en lækker og nem butterdejsstang med bacon og porre i airfryer. Butterdejsstang er noget af det bedste og man kan altså også nemt lave det i en airfryer. Det eneste problem man reelt har er, hvor stor ens kurv er. Vi kan ikke lave en stor butterdejsstang, så vi halverer sådan en almindelig butterdejsplade (købt frisk i et stort ark) og så kan den sagtens være der. Så passer det perfekt med butterdejsstang til 2 personer. Den her stang har vi fyldt med bacon, porre og hvidløgsflødeost. En god kombination, som aldrig slår fejl.

Sprød butterdej med fyld er bare så godt. Det kan spises til frokost eller aftensmad. Når vi laver det til aftensmad, så serverer vi den gerne med en salat til. Det kunne være den her avocadosalat med feta og saltmandler. De to ting vil gøre det mega godt sammen.

LÆS OGSÅ: Se alle vores nemme opskrifter til airfryer her

Butterdejsstang med bacon og porre i airfryer

Butterdejsstang i airfryer opskrift

Nu har du fået en nem opskrift på butterdejsstang i airfryer. Den kan du selvfølgelig fylde med præcis det du bedst kan lide. Det her er blot et bud på hvad man kan putte i, men du kan jo bruge alle slags flødeost og også bytte grøntsagerne ud med noget andet. I stedet for bacon kunne man bruge skinketern eller kyllingetern eller lave den vegetarisk ved at udelade kød.

Butterdejsstang med bacon og porre i airfryer

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.

Skriv en kommentar