Chiagrød ala æblekage

Chiagrød ala æblekage
Opskrift til personer Opskrift til 2 personer

Forberedelsestid

5 minutter

Tilberedelsestid

2 minutter

Samlet tid

7 minutter

Beskrivelse

Opskrift på en lækker og sund chiagrød ala æblekage med æble, granola og mørk chokolade. En nem og sund morgenmad, som ikke kræver lang tid og som kan spises to-go.

Ingrediensliste

  • Chiagrød

  • 2 dl. havregryn
  • 2,5 dl. mælk
  • 1 dl. naturel yoghurt
  • 2 spsk. akaciehonning
  • 2 spsk. chiafrø
  • 1 nip vaniljesukker
  • Andet

  • 2 spsk. æblemos
  • 2 håndfulde granola
  • 20 g. mørk chokolade

Fremgangsmåde

  1. Rør alle ingredienserne til chiagrøden sammen dagen før. Rør det sammen i en beholder og sæt låg på. Sæt på køl.
  2. Dagen efter, så røres den op. Hvis den er meget tyk, så tilsæt lidt ekstra mælk.
  3. Anret i glas eller skåle.
  4. Top med æblemos eller æblekompot, lidt granola og mørk chokolade.
  5. Spis med det samme.
Bedøm denne ret

Opskrift på chiagrød ala æblekage

Sådan en omgang chiagrød ala æblekage er vores go-to morgenmad lige for tiden! Det er så nemt, lækkert og samtidig mættende og sundt. Hvis du vil have morgenmad, som smager af dessert, så skal du lave den her chiagrød. Selve chiagrøden består af chiafrø, havregryn, mælk, yoghurt og lidt akaciehonning. Vi kan godt lide at tilføje lidt havregryn til, da det giver mere fylde og holder os mæt længe. På toppen har vi toppet med en hjemmelavet æblekompot og noget granola samt lidt mørk chokolade. Hvis vi lige har et par æbler liggende, som begynder at se triste ud, så laver vi det altid til kompot. Sådan en kompot er så lækker ovenpå en gang chiagrød som denne. Og så får man virkelig sådan en æblekage-følelse, når man spiser den.

Det fede ved chiagrøden eller køleskabsgrøden er, at den skal røres sammen aftenen før eller et par dage før. Vi rører faktisk en stor portion sammen, som vi opbevarer på køl. Det kan nemt holde sig 3-4 dage i en lufttæt beholder og det gør det altså nemt at lave morgenmad. Så hvis du har lidt svært ved at få tid til morgenmaden, så kan vi anbefale det her.

LÆS OGSÅ: Se flere opskrifter på sund morgenmad her

Chiagrød ala æblekage

Køleskabsgrød med chiafrø

Kært barn har mange navne og det har den chiagrød også. Nogen kalder det køleskabsgrød og andre kalder det overnight oats, fordi der jo er havregryn i. Vi kalder det bare for chiagrød, men uanset hvad du kalder det, så smager det fantastisk. Det mætter på sådan en dejlig måde, hvor man ikke føler sig for fuld, men heller ikke bliver sulten en time efter. Vi kan nemt holde os mætte indtil frokost efter sådan en omgang her.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi har også en app! Hvis du er interesseret i flere opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan se og købe lige her.

Skriv en kommentar