Chokolade Nicecream

Opskrift til portion Opskrift til 1 portion

Forberedelsestid

5 minutter

Tilberedelsestid

5 minutter

Samlet tid

10 minutter

Beskrivelse

Nem opskrift på Nicecream. Nicecream er hjemmelavet, sund is, som er lavet på frosne bananer. Denne variant er med chokolade. Top den med friske bær, lidt hakket chokolade eller nødder og så har du en sund dessert eller smoothiebowl her i varmen.

Ingrediensliste

  • 2 stk. banan
  • 0,5 dl. mælk
  • 3 spsk. bagekakao

Fremgangsmåde

  1. Del bananer i stykker og frys 2/3 af det. Blend de frosne stykker banan med den friske banan i en skål og tilsæt kakaopulver. Vi brugte en stavblender. Er massen for tyk tilsættes mælk.
  2. Læg skålen i fryseren i 10 minutter, for at isen lige får en lidt mere fast konsistens.
  3. Top isen med hvad du lyster.
Bedøm denne ret

Opskrift på chokolade nicecream

En nem og lækker opskrift på hjemmelavet Chokolade Nicecream. Har du ikke prøvet at lave nicecream før? Det består egentlig af 3 meget simple ingredienser, nemlig frosne bananer, kakaopulver og væske i form af vand eller mælk.

Det er så lækker, nem og sund dessert, som kan laves på 5 minutter. Den her nicecream er med chokolade, men man kan lave den lige som man vil have den. Ønsker man en bær version, så tilsætter man blot lidt frosne blåbær, jordbær eller hindbær og blender det i.

Top hele skålen med lidt frisk frugt eller hakket chokolade. Så har du en sund is, som er cremet som smager fantastisk. Om sommeren så kan vi spise det her hele tiden. Som morgenmad og som snack. Er du også vild med nicecream? Så bør du også prøve denne opskrift på bananis med chiagrød med chokolade. 

Chokolade Nicecream

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Kommentarer

Skriv en kommentar