Creme caramel

Creme caramel
Opskrift til personer Opskrift til 8 personer

Forberedelsestid

30 minutter

Tilberedelsestid

4 timer

Samlet tid

4 timer og 30 minutter

Beskrivelse

Opskrift på Creme Caramel, som er den omvendte version af creme brulé. En lækker dessert, som består af mælk, sukker og æg.

Ingrediensliste

  • Creme

  • 3 stk. æg
  • 2 stk. æggeblommer
  • 5 dl. sødmælk
  • 2 spsk. sukker
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • Karamel

  • 175 g. sukker

Fremgangsmåde

  1. Først laves karamellen. Kom sukker i en lille gryde og lad det smelte ved middel varme. Hold øje med det undervejs. Når karamellen er gyldenbrun og alt sukkeret er smeltet, så tages gryden af komfuret.
  2. Fordel karamellen i små ovnfaste forme. Lad det stå ude og køle af imens cremen laves.
  3. I en skål piskes mælk, æg, æggeblommer, sukker og vaniljesukker sammen.
  4. Fordel cremen i de små forme når karamellen er størknet.
  5. Tænd ovnen på 125 grader almindelig ovn. Kom de små skåle i et stort ildfast fad og fyld selv fadet med vand, så det dækker 2/3 af formene.
  6. Bag i 1 time og 15 minutter i den forvarmede ovn.
  7. Tag formene ud af ovnen og lad dem køle ned inden de kommes på køl i 2-3 timer (gerne natten over).
  8. Til servering bruges en kniv til at skær rundt i kanten for at løsne cremen fra formen.
  9. Vend dem ud på en tallerken og server.
Bedøm denne ret

Opskrift på creme caramel

Creme caramel er den omvendte udgave af Creme Brulé. En lækker dessert, som består af mælk, fløde og æg. Det er sådan en karamelbudding. Først laves karamellen og fyldes i forme. Herefter laves mælkecremen og hældes oveni. Så bages det hele i vandbad i ovnen og så har man altså den lækreste dessert. Måske et bud til nytår? Vi ville servere den med en masse friske bær til nytår og måske nogle sprøde nødder. Så har man altså en nem og billig dessert, som kræver få ingredienser.

Sådan en dessert her er lige os. Den er simpel at lave og man kan lave den klar dagen før. Den laves med sødmælk, sukker og æg. Så det er altså også en billig dessert og vi vil vove at påstå, at du har stort set alle ingredienserne i forvejen. Den har en mild smag af karamel, som smager skønt sammen med buddingen. Den kan kun anbefales!

LÆS OGSÅ: Se flere opskrifter på nytårsdesserter her 

Creme caramel

Dessert med mælk og mange æg

Det er en dessert med mælk og mange æg. Vi får faktisk ofte spørgsmålet omkring en dessert med mange æg. Vi har også selv prøvet at stå med mange æg, som trænger til at blive brugt. I den her dessert bruger man en del æg, så det kunne være et godt bud til næste gang du står med for mange æg. Det er desuden heller ikke så fed en dessert. Den er meget afbalanceret i forhold til karamellen og buddingen.

Creme caramel

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.

Skriv en kommentar