Fetacreme Fetacreme Opskrift til 123456789101112131415161718192021222324252627282930 personer Opskrift til 4 personer Forberedelsestid 2 minutter Tilberedelsestid 3 minutter Samlet tid 5 minutter Del Pin Print Beskrivelse Nem og lækker opskrift på fetacreme. Brug din feta creme som dressing eller dip til grøntsager, salat, bagte kartofler eller rodfrugter. Ingrediensliste 500 g. PUCK feta 1 dl. creme fraiche 0,5 stk. citron salt/peber Fremgangsmåde Kom feta, creme fraiche og saften fra citron i en skål. Brug en stavblender til at blende fetacremen. Smag til med salt, peber og citron. Anret i en skål. Sæt på køl indtil servering. Læg i kurven til - + Læg i kurv hos Nemlig.com Lægger i kurv... I samarbejde med Nemlig.com Lås skærm Opskrift på fetacreme En nem fetacreme, som laves på en god fetaost, creme fraiche, lidt citronsaft samt salt og peber. Vi elsker en god fetacreme, da den kan bruges som dip til grøntsager eller som tilbehør til aftensmaden. Den er så god som en kold sauce til grillmaden, til tapas eller til bagte kartofler. Sådan en god all-round dip, som kan bruges til lidt af hvert. Det her er en helt klassisk fetacreme, men man kan nemt pifte den op med friske finthakkede krydderurter som dild, persille, mynte eller basilikum. Eller toppe den med bagte cherrytomater. Sådan en creme af feta er helt klart én af vores yndlings. Den skal laves på en god cremet fetaost. Det kunne være den fra PUCK eller den fra Taverna i en bøtte med sort låg. Den bliver ikke ligeså god og cremet, hvis den laves på salatost i tern. Så gør dig selv en tjeneste og vælg en god fetaost. LÆS OGSÅ: Se flere opskrifter med fetaost her Feta creme af puck fetaost Som sagt, så får man altså en god feta creme af puck fetaost. Puck osten kender vi alle nok. Den der feta i en blå karton, som er god til salater. Udover at være eminent til salater, så er den også fantastisk til feta creme. Når først du har lavet cremen én gang, så kommer du til at lave den igen og igen. Den har en god fedme over sig, så den er oplagt at servere som en kold sauce. Og du kan jo selv justere hvor tyk/tynd den skal være. Kom bare lidt ekstra creme fraiche i, hvis den skal være tyndere. Dip af feta En god dip af feta, som vi også kan anbefale at servere til grøntsagsstænger. Skær agurk, peberfrugt og gulerødder ud i stave og server med den her fetadip. Det er også godt som en lille sommersnack eller appetizer inden grillmaden. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.