Flæskestegssovs

Flæskestegssovs
Opskrift til personer Opskrift til 4 personer

Forberedelsestid

5 minutter

Tilberedelsestid

10 minutter

Samlet tid

15 minutter

Beskrivelse

Den bedste og nemmeste opskrift på flæskestegssovs. Brun sovs til din flæskesteg, som smager helt fantastisk og som er nem at lave.

Ingrediensliste

  • 20 g. smør
  • 3 spsk. hvedemel
  • 2 dl. mælk
  • 2 dl. væske fra flæskestegen
  • 1 dl. kartoffelvand
  • salt
  • 1 spsk. ribsgele
  • 1 tsk. sovsekulør

Fremgangsmåde

  1. Opvarm en gryde. Smelt smør.
  2. Tilsæt mel og pisk til en ‘smørbolle’.
  3. Tilsæt herefter mælk og pisk til en ensartet sauce.
  4. Tilsæt væske fra flæskestegen, imens der piskes. Du kan med fordel lige si væsken inden den tilsættes i saucen.
  5. Tilsæt kartoffelvand og sovsekulør. Du bruger blot den mængde sovsekulør, som du selv tænker alt efter hvor mørk/lys du vil have den. Pisk godt sammen.
  6.  Smag sovsen til med ribsgele og salt.
Bedøm denne ret

Opskrift på flæskestegssovs

En god flæskestegssovs er essentiel, når den står på flæskesteg! Den kan simpelthen ikke undværes, når man får sådan en omgang steg med sprøde svær, kartofler og brunede kartofler. Hvis du endnu ikke har lært at lave en god brun sovs, så er det altså på tide. Det er nemlig slet ikke svært og når man først har lært at lave sådan en opbagt sovs, så bliver det nemt at lave alverdens forskellige saucer.

Men hvordan skal sådan en sovs til flæskesteg være? Efter vores mening, så må den gerne være mørk. Mørkere end en andesauce, så vi bruger altid lidt mere sovsekulør. Desuden så skal den være så tyk, at den ikke glider af kartoflerne, men selvfølgelig heller ikke så tyk, at man skal skære den ud. Det er den helt rette balance og det kan man også nemt selv justere til.

LÆS OGSÅ: Flæskesteg med sprød svær

Flæskestegssovs

Brun sovs til flæskesteg

Man kan som sagt ikke undvære brun sovs til flæskesteg. Og det der er specielt ved netop en flæskestegssauce er jo, at man netop bruger væden fra stegen. Det giver god smag og gør netop denne brune sovs essentiel til flæskestegen. Så en rigtig god sovs skal selvfølgelig laves med skyen fra stegen. Ellers kan man selvfølgelig også bruge bouillonterning, hjemmelavet fond og meget mere til at give ekstra smag.

Skysovs til flæskesteg

Så hvis du skal lære at lave en hjemmelavet skysovs til flæskestegen, så synes vi helt sikkert, at du skal tjekke den her opskrift ud. Den er nem at gå til og her kan nybegyndere også sagtens være med. Det er en simpel opbagt sovs og som sagt, når man først har lært det, så kan man lave alverdens lækre saucer. Noget af det vigtigste ved en opbagt sovs er blot, at man får lavet den her ‘smørbolle’ eller ‘melbolle’, som man pisker sammen af smør og hvedemel. Det er den, som er afgørende for, at du får en tyk og lækker sauce. Og så skal der selvfølgelig piskes godt undervejs, så man undgår klumper.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

 

Skriv en kommentar