Fuldkornstærte med kylling, hytteost og broccoli

Fuldkornstærte med kylling, hytteost og broccoli
Opskrift til tærte Opskrift til 1 tærte

Forberedelsestid

30 minutter

Tilberedelsestid

30 minutter

Samlet tid

60 minutter

Beskrivelse

En nem og lækker opskrift på en sund fuldkornstærte med grov tærtebund, kylling, broccoli og hytteost. Perfekt til både frokost og aftensmad, og resterne kan med fordel bruges til madpakken. I stedet for kylling, så kan tærten også laves med skinke og det smager også super godt.

Ingrediensliste

  • Fuldkornstærtedej

  • 1 pk. grov tærtedej
  • Fyld

  • 250 g. kyllingebryst
  • 0,5 stk. broccoli
  • 5 stk. æg
  • 250 g. hytteost
  • Salt/peber

Fremgangsmåde

  1. Læg tærtedejen i et tærtefad på cirka Ø26 cm.
  2. Skær broccoli i små buketter.
  3. Skær kyllingebryst i tern og steg det på en pande i olie og kom salt og peber på.
  4. Placer kylling og broccoli på den rå tærtebund.
  5. Rør æg sammen i en skål med hytteost og godt med salt og peber.
  6. Hæld æggeblandingen udover tærtebunden.
  7. Bages ved 190 grader varmluft i ca. 30 min.
  8. Lad tærten afkøle 5 minutter, inden den spises.
Bedøm denne ret

Opskrift på fuldkornstærte med kylling

Her får du opskriften på en fuldkornstærte med kylling. Den der opfandt tærten var egentlig et geni, for det kan spises til både frokost og aftensmad. Og så er det en af de retter, som både smager godt koldt og varmt, hvilket gør det perfekt til madpakken også. Denne variant er en fuldkornstærte lavet på en grov tærtedej med kylling, hytteost og broccoli. Hvis du ikke har prøvet at putte hytteost i dine tærter, så skal du prøve det, da det smager super lækkert.  

LÆS OGSÅ: Tærte med broccoli og bacon

fuldkornstærte med kylling fuldkornstærte med kylling

Grov tærte med kylling

Tærter er også gode, da man altid kan variere fyldet og tilpasse det dét, som man har i køleskabet. Så har man en rest porre, løg, peberfrugt eller andet, som man gerne vil have brugt, så kan det sagtens komme i tærten.

Denne grove tærte med kylling, hytteost og broccoli er bare god. Den er meget mild i smagen. Og så egner den sig perfekt til aftensmad, frokost eller på en frokostbuffet. Derfor er den også bare så god til en buffet, til tapas eller påskefrokost.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

 

Skriv en kommentar