Fyldt svinemørbrad med hvidløgsost og bacon

Fyldt svinemørbrad med hvidløgsost og bacon
Opskrift til personer Opskrift til 4 personer

Forberedelsestid

20 minutter

Tilberedelsestid

35 minutter

Samlet tid

55 minutter

Beskrivelse

Nem og lækker opskrift på fyldt svinemørbrad med hvidløgsost svøbt i bacon. Det er nem aftensmad til 2, men også til mange, da man nemt kan lave flere i ovnen på én gang. Vi serverer også ofte fyldt svinemørbrad til gæster og så kan man lave noget lækkert tilbehør dertil.

Ingrediensliste

  • 800 g. svinemørbrad
  • 150 g. hvidløgsflødeost
  • 125 g. bacon i skiver

Fremgangsmåde

  1. Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
  2. Rens mørbrad fri for sener og bimørbrad.
  3. Skær mørbraden op på midten (se billeder nederst i indlægget).
  4. Fyld hvidløgsost langs hele revnen.
  5. Luk den til igen og put bacon rundt langs hele mørbraden.
  6. Placer i et ovnfast fad og steg i ovnen i ca. 30-35 min.
  7. Server evt. din mørbrad med bagte kartofler og en god salat.
Bedøm denne ret

Opskrift på fyldt svinemørbrad med hvidløgsost

Fyldt svinemørbrad med hvidløgsost er billig spise, i hvert fald hvis man sammenligner med oksemørbrad og ak ja, nogle vil nok kalde det mad for fattigrøve. Vi er begge på SU og her er der ikke penge til at købe dyr oksemørbrad. Så det får vi i stedet, når vi er hjemme ved vores forældre. I stedet, så plejer vi at lave svinemørbrad og vi laver dem næsten altid med en form for fyld. Fyldt svinemørbrad smager nemlig møg lækkert. Den kan laves i ovn eller på gasgrill og så kan man fylde den med lige det man har lyst til.  

LÆS OGSÅ: Fyldt kalkunbryst

Fyldt svinemørbrad med hvidløgsost og bacon Fyldt svinemørbrad med hvidløgsost og bacon

Denne er fyldt med hvidløgsost og er svøbt ind i bacon, men man kan også fylde den med fetaost og pesto. Og i stedet for bacon kan man bruge parmesanskinke eller serranoskinke. Der er mange muligheder og man skal bare bruge fantasien, da man stort set kan putte alt der i.

Fyldt svinemørbrad med hvidløgsost og bacon

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Kommentarer

  1. Man kunne, hvad enten den rulles i bacon eller skinke, komme mørbraden på en rist med en drypbakke under, for at få sprødt bacon/skinke.

    Ved at stege den i et fad, risikere du mørbraden “koger” i væsken, frem for at stege ?.

Skriv en kommentar