Gastrik

Gastrik
Opskrift til portion Opskrift til 1 portion

Forberedelsestid

0 minutter

Tilberedelsestid

30 minutter

Samlet tid

30 minutter

Beskrivelse

Lav din egen gastrik på kun 2 ingredienser. Gastrik bruges til at justere smagen på din sauce og gryderetter og kan virkelig løfte retten.

Ingrediensliste

  • 200 g. sukker
  • 2 dl. æblecidereddike

Fremgangsmåde

  1. Kom sukker på en pande.
  2. Opvarm panden ved middel varme. Lad sukkeret smelte helt og karamellisere.
  3. Tilsæt så æblecidereddike.
  4. Lad det hele smelte sammen (som eddiken bliver varmet op, vil sukkeret smelte sammen med den). Lad det herefter simre ved middel varme til væsken tykner og får en sirupsagtig konsistens (den tykner også, når den køler af, så pas på med at koge den for meget ind).
  5. Tag panden af blusset.
  6. Hæld din gastrik over på en skoldet flaske eller i en anden beholder. Stil det et sted, hvor der er mørkt og køligt. Så kan din gastrik holde i flere måneder.
Bedøm denne ret

Opskrift på gastrik

Gastrik bruges som smagsgiver i sauce og gryderetter blandt andet. Den laves på kun 2 ingredienser, nemlig æblecidereddike og sukker, som bliver til sådan en karamelliseret vineddike. Det er en perfekt smagsgiver, hvis du gerne vil give din sauce mere smag eller hvis den mangler lidt mere dybde. Den tilfører nemlig både syrlighed og sødme.

Så en gastrik er næsten uundværlig i køkkenet. Den kan købes færdiglavet på flaske, men den kan også nemt laves selv. Sukkeret smeltes og karamelliseres på en pande eller i en tykbundet gryde. Herefter tilsættes æblecidereddike og så koger det sammen til en sirup, som kan man hælde på flaske. Den kan holde sig i flere måneder et køligt og mørkt sted. Så har du altid en smagsgiver ved hånden, hvis din sauce lige trænger til det sidste pift.

LÆS OGSÅ: Klik her for aftensmadsopskrifter

Gastrik

Hjemmelavet gastrik af æblecidereddike

Vi har brugt æblecidereddike, men du kan også sagtens bruge en anden vin- eller frugteddike. Æblecidereddike kan købes i stort set alle supermarkeder, så derfor synes vi, at det er oplagt at bruge det.

Mit sukker stivner, når jeg kommer eddike i?

Det er helt normalt. Du hælder eddike i, som ikke har samme temperatur som sukkeret. Eddiken skal derfor lige blive varm og så smelter sukkeret sammen med eddiken.

Hvornår ved jeg, at den er klar?

Når du kan se, at den er tyknet, så er den ved at være klar. Du kan tage lidt op med en ske, så kan man nemmere se det. Husk også på, at den også tykner mere, når den er kølet af. Så pas endelig på med ikke at koge den for meget ind.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Skriv en kommentar