Græskarmuffins med ristede græskarkerner

Græskarmuffins med ristede græskarkerner
Opskrift til stk. Opskrift til 16 stk.

Forberedelsestid

30 minutter

Tilberedelsestid

30 minutter

Samlet tid

1 time

Beskrivelse

Nem opskrift på svampede græskarmuffins med ristede græskarkerner og flødeostecreme. Den bedste cupcake med græskar og krydderier.

Ingrediensliste

  • Græskarmuffins

  • 200 g. hokkaidogræskar
  • 2 stk. æg
  • 200 g. sukker
  • 1 dl. raps- eller solsikkeolie
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 1 tsk. bagepulver
  • 0,5 tsk. natron
  • 1 tsk. stødt kanel
  • 0,5 tsk. stødt ingefær
  • 120 g. hvedemel
  • Sukkerristede græskarkerner

  • 4 spsk. sukker
  • 100 g. græskarkerner
  • Frosting

  • 100 g. smør
  • 160 g. flormelis
  • 100 g. naturel flødeost

Fremgangsmåde

  1. Halver græskar og fjern kerner. Skær skrællen af og skær græskar i mindre stykker. Vej den angivne mængde af.
  2. Placer i en gryde. Hæld vand over så det dækker. Bring det i kog. Det skal koge, indtil græskar er helt mørt. Hæld vandet fra og lad det køle af. Når det er kølet af, så moses det med en gaffel.
  3. Pisk æg, sukker og vaniljesukker med en elpisker, indtil det er lyst og luftigt.
  4. Bland alle de tørre ingredienser i en skål.
  5. Vend olie og de tørre ingredienser i dejen.
  6. Til sidst vendes most græskar i. Rør det hele godt ud.
  7. Fordel dejen i muffinsforme.
  8. Bag dem i en forvarmet ovn ved 165 grader varmluft i ca. 15-20 minutter. Begynd at holde øje med dem efter 15 minutter.
  9. Hvis du stikker en strikkepind eller tandstik ned i dem og den kommer op uden dej på er de færdigbagte.
  10. Tag dem ud og lad dem køle helt af.
  11. Nu til dine sukkerristede græskarkerner.
  12. Kom sukker og græskarkerner på en pande og tænd for middel varme. Lad sukkeret smelte og rør jævnligt på panden.
  13. Undervejs vil græskarkernerne også begynde at ‘poppe’. Når alt sukkeret er smeltet og har sat sig på græskarkernerne, så tages det hele fra på en bageplade med bagepapir. Lad det køle helt af.
  14. Tag smør til frosting ud i god tid.
  15. Pisk smør og flormelis sammen med en elpisker til der ingen klumper er. Tilsæt flødeost og pisk videre til du har en luftig frosting.
  16. Kom frosting op i en sprøjtepose med stjernetyl. Sprøjt frosting på dine muffins.
  17. Bræk de sukkerristede græskarkerner fra hinanden.
  18. Fordel dem ovenpå. Pynt evt. med en guldkugle af chokolade.
  19. Server med det samme eller sæt på køl indtil servering.
Bedøm denne ret

Opskrift på græskarmuffins med ristede græskarkerner

Her får du opskriften på de lækreste græskarmuffins med ostecreme og ristede græskarkerner. De er simpelthen så fine og så smager de samtidig så godt! Måske det lyder lidt skørt med græskarmuffins, men det er virkelig undervurderet. Det minder på mange måder om gulerodsmuffins, da de bliver saftige pga. græskar. Desuden er der også tilsat krydderier som kanel og ingefær, som giver dem lidt kant.

De er toppet med en flødeostecreme lavet på flødeost og derudover også sukkerristede græskarkerner. For lige at give dem det sidste pift, så er de også toppet med en guld chokoladekugle. Dette er mest for udseendets skyld, da vi syntes det lige fuldendte looket på disse græskarcupcakes.

LÆS OGSÅ: Klik her og se alle vores opskrifter med hokkaidogræskar

Græskarmuffins med ristede græskarkerner

Muffins med græskar og krydderier

De her muffins eller cupcakes med græskar bliver super svampede og på ingen måde tørre. De har en dejlig smag fra kanel og ingefær. Så hvis du er bange for, at de smager af græskar, så gør de det altså ikke. Græskaren gør, at de bliver saftige og giver desuden også en flot farve på dine muffins.

Som pynt har vi ristet nogle græskarkerner i sukker. Det sprøde spiller nemlig så godt sammen med den bløde muffin og den lækre creme. Det er sådan en rigtig efterårsmuffin, som passer til en kølig dag med en god kop kaffe. Du er nødt til at prøve dem!

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Skriv en kommentar