Grøn juice

Grøn juice
Opskrift til person Opskrift til 1 person

Forberedelsestid

5 minutter

Tilberedelsestid

5 minutter

Samlet tid

10 minutter

Beskrivelse

Nem opskrift på en sund og lækker grøn juice med masser af frugt og grønt. Denne er lavet med spinat, agurk, ananas og æble.

Ingrediensliste

  • 50 g. frisk spinat
  • 0,25 stk. agurk
  • 2 stk. æble
  • 0,25 stk. ananas

Fremgangsmåde

  1. Skær skrællen af ananas og skær den i grove stykker.
  2. Skyl spinat.
  3. Skær agurk og æble i grove stykker.
  4. Kom alle dine ingredienser i en juicemaskine og juice dem.
  5. Server den iskold eller med isterninger i.
Bedøm denne ret

Opskrift på grøn juice

Lav en lækker og sund grøn juice med masser af frugt og grønt. Vi elsker at starte dagen med sådan en omgang, da den virkelig lige giver sådan et boost på den gode måde. Man føler sig klar og oplagt til dagen, når man starter med sådan en juice.

Har du en juicemaskine, så er det oplagt at lave sådan en portion her. Måske du også er kørt træt i de samme juiceopskrifter og gerne vil prøve noget nyt. Så kan vi virkelig anbefale at prøve kræfter eller at eksperimentere med grønne juices.

LÆS OGSÅ: Jordbær banan smoothie

Grøn juice

Juice med spinat

Den her juice er lavet med spinat, agurk, ananas og æble. Vi elsker at kombinere både frugt og grønt, da frugterne ofte giver sødme og så får man masser af vitaminer fra grøntsagerne. Og her får du altså en lækker juice, som har den perfekte mængde sødme, hvis du spørger os. Den bliver ikke alt for ‘grøn’ i smagen.

Kan jeg tilsætte andet til den?
Jep, som sagt, så er det gode ved juice, at man jo faktisk kan juice stort set alt frugt og grønt. Så har du lidt slattent grønt i grøntsagsskuffen, så vær ikke bange for at bruge det. Man kan altid camouflere den ‘grønne’ smag en smule ved at putte frugt i også.

Det ville også være rigtig lækkert at tilføje lidt frisk ingefær. Hvis du elsker ingefær, så er det i hvert fald en sikker vinder hver gang.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Skriv en kommentar