Grov remoulade

Grov remoulade
Opskrift til personer Opskrift til 12 personer

Forberedelsestid

15 minutter

Tilberedelsestid

10 minutter

Samlet tid

25 minutter

Beskrivelse

Den bedste opskrift på en grov remoulade. Brug den grove remoulade på stegt fiskefilet, på smørrebrød eller som dyppelse.

Ingrediensliste

  • 1 stk. gulerod
  • 0,2 stk. blomkål
  • 1 stk. æble
  • 8 stk. cornichoner
  • 1 spsk. kapers
  • 0,5 bundt purløg
  • 3 spsk. mayonnaise
  • 2 spsk. creme fraiche
  • 1 tsk. tørret gurkemeje
  • 1,5 tsk. karry
  • 2 tsk. flormelis
  • 2 tsk. æblecidereddike
  • 1 tsk. dijonsennep
  • 1 spsk. sød sennep
  • salt/peber

Fremgangsmåde

  1. Skyl og skræl gulerod og æble.
  2. Skyl blomkål. Snit blomkål og gulerødder groft. Kom blomkål og gulerødder i en gryde med vand. Giv det et kort opkog (ca. 2-3 minutter). Det skal stadig bevare bid. Hæld herefter vandet fra og lad køle af.
  3. 5. Snit æble i små tern.
  4. Hak cornichoner og kapers fint.
  5. Skyl og snit purløg.
  6. Find en skål og bland dressingen sammen – mayonnaise, creme fraiche, karry, gurkemeje, flormelis, æbleeddike, salt og peber.
  7. Gulerod og blomkål skal både være kølet helt ned og være tørre igen efter opkog.
  8. Bland gulerod, blomkål, æble, cornichon, kapers, æble og purløg i dressingen.
  9. Smag til med flormelis, sukker, peber og eddike.
  10. Sæt på køl, så den kan trække farve og smag.
Bedøm denne ret

Opskrift på grov remoulade

Der er ikke længe til, at julesæsonen starter og derfor får du her opskriften på vores bedste opskrift på en grov remoulade. Hvis du gerne vil have en remoulade med større stykker af fyld i, så skal du lave denne. Den er inspireret af en virkelig god remoulade, som vi får på en restaurant i Aalborg, hvor der er store stykker af blomkål, gulerødder og æble i. Så er du til en lidt grovere udgave end den klassiske, så vil den her grove remoulade altså være helt perfekt ovenpå din stegte rødspættefilet eller på et stykke smørrebrød med roastbeef.

Til en julefrokost, så skal der altså altid være stegte fiskefileter og remoulade. Gerne en hjemmelavet remoulade, fordi det gør det kun endnu bedre. Vi har nu to opskrifter på remoulade, men den her er lidt grovere i det og indeholder både blomkål, gulerødder og æble. Det er derfor en lidt anderledes udgave, men den smager godt og giver det perfekte modspil til en smørstegt fiskefilet.

LÆS OGSÅ: Se opskrifter til årets julefrokoster her

Grov remoulade

Hjemmelavet remoulade med blomkål

Vi er så vilde med den her hjemmelavet remoulade med blomkål, æble og gulerødder. Det giver sådan en god fylde i remouladen og det smager vildt godt ovenpå en smørstegt rødspættefilet. Vi kan kun anbefale at lave din egen remo til årets julefrokoster. Den kan laves i god tid og så blot opbevares på køl. Vil du tage en smutvej, så kan du også købe sådan et glas med syltede pickles, som kan bruges som erstatning for gulerødder, blomkål osv. Så er det endnu hurtigere at lave en grov remoulade.

Følg med på de sociale medier

Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.

Skriv en kommentar