Gulerodsmuffins Gulerodsmuffins Opskrift til 123456789101112131415161718192021222324252627282930 stk. Opskrift til 14 stk. Forberedelsestid 15 minutter Tilberedelsestid 30 minutter Samlet tid 45 minutter Del Pin Print Beskrivelse Nem og lækker opskrift på svampede gulerodsmuffins med ostecreme. De bedste muffins toppet med den bedste flødeostglasur. Ingrediensliste 4 stk. æg 200 g. brun farin 150 g. smør 2 tsk. vaniljesukker 2 tsk. bagepulver 2 tsk. stødt kanel 200 g. hvedemel 300 g. gulerod 1 knivspids salt Creme 100 g. smør 250 g. naturel flødeost 200 g. flormelis 2 tsk. vaniljesukker 2 tsk. citronsaft Fremgangsmåde Tænd ovnen på 180 grader alm. ovn (over- og undervarme). Smør smeltes og sættes til afkøling. Æg, vaniljesukker og brun farin piskes sammen til en luftig masse. Det tager ca. 4-5 minutter. I en anden skål blandes alle de tørre ingredienser. Gulerødder rives. Vægten, der er angivet, er i revet vægt. Sigt de tørre ingredienser i æggeblandingen. Tilsæt også gulerødder og smeltet smør. Vend det hele sammen, så du får en ensartet dej. Fordel dejen i muffinsforme. Vi brugte silikoneforme. Bag dine muffins i midten af ovnen i ca. 15-20 minutter, alt efter hvor kraftig din ovn er. Hold øje med dem efter 13 minutter. Tag dem ud af ovnen og lad dem køle af. Imens de køler af, så kan du lave toppingen. Creme Blødt smør, flødeost, flormelis, vaniljesukker og citronsaft vejes af i en skål. Brug en elpisker til at piske alle tingene sammen, indtil du har en luftig og ensartet creme uden klumper. Fordel frostingen udover den kolde gulerodskage. Pynt evt. med lidt knuste valnødder. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på gulerodsmuffins Her får du opskriften på svampede og lækre gulerodsmuffins med frosting. De absolut bedste gulerodsmuffins, som er tilpas svampede og på ingen måde tørre. Vi har toppet dem med en cremet og lækker ostecreme lavet på flødeost og smør. Gulerodskage er én af vores absolut yndlings kager og så er det også én af de kager, som kun bliver bedre af at blive lavet dagen før. Det er derfor en perfekt kage at skulle tage med som kollegakage eller til skolen, da den sagtens kan laves dagen før. LÆS OGSÅ: Banankage med chokoladestykker Gulerodsmuffins med ostecreme Til den perfekte gulerodsmuffin skal der selvfølgelig en form for glasur eller creme på. Vi topper altid gulerodskage med en flødeosteglasur, som er lavet på naturel flødeost og smør. Du kan også toppe dem med lidt hakkede valnødder eller blande lidt valnødder i dejen, hvis du godt kan lide det. Hvordan opbevarer jeg dem bedst? Hvis vi bager dem dagen før, så venter vi altid med at putte flødeostglasuren på til dagen efter. Selve kagerne pakker vi i en plastikpose eller i et fad, som vi så filmer godt med husholdningsfilm. Vi opbevarer dem på køkkenbordet eller ved stuetemperatur. Har du pyntet med frosting, så skal de dog opbevarer på køl. Pak dem godt ned, så de ikke tager smag fra andre ting fra køleskabet. Kan jeg lave en anden glasur? Ja, hvis du ikke er til flødeost eller den glasur vi laver, så kan du sagtens lave en anden. Du kan smelte hvid chokolade og fordele det eller du kan lave en simpel glasur af flormelis og vand. Du kan selvfølgelig også bare lade være med at pynte dem med glasur. Følg også med på de sociale medier Du kan følge med på vores Facebookside, hvor vi ugentligt lægger spændende nye opskrifter op. Vi er også på Instagram, hvor vi nok er mest aktive. Du kan følge med på Instagram lige her.
Virkelig god kage ❤️ Lavede den som skærekage og den blev så fin. Havde kun 200 g gulerødder (de færdig revet i pose) og det fungerede helt perfekt. Tak for de bedste opskrifter Svar
Lækreste gulerodskage opskrift i muffins størrelse, super smag og så svampet. Havde kun 200 gram flødeost til topping, men blev vildt godt. Tak! Svar
Hej Sofia, Ikke bare almindelige muffinsforme, men mini muffinsforme? Uh, så ville vi først give dem 7-10 minutter og ellers bare holde øje. Det er lidt svært for os at sige, når vi ikke kender størrelsen <3 Kh Svar
Hej. Hvor groft river du dine gulerødder? Og er det rigtig smør, og i så fald saltet eller usaltet, du bruger i både dej og creme, eller kan der bruges bagemargarine i noget af det? Svar
Hej, På den mellemste grove side på et alm. rivejern 🙂 Vi bruger bare rigtig smør, som er saltet. Du kan bruge bagemargarine i selve dejen, men ikke i toppingen. Kh Svar
Kan man bruge gulerod der allerede er revet i køb, eller er det bedst selv at rive hele gulerødder selv? (Tænker på om kagerne bliver mere saftige af at rive selv?) Og kan man lave frosting og tage på kagerne aftenen inden man skal bruge kagerne efterfølgende dag? Eller er det bedst at lave og tage på kagerne på dagen, hvor de skal spises? Svar
Hej Steffie, Du kan godt bruge gulerødder revet på forhånd. De kan sagtens laves dagen før. Det er sådan en kage, som stadig er god dagen efter også 🙂 Kh Svar
Hej Annemette, Sæt den på køl lidt tid, inden den kommes i sprøjtepose 🙂 Den er blevet for ‘varm’. Kh Svar