Halve bagekartofler med hvidløg

Halve bagekartofler med hvidløg
Opskrift til personer Opskrift til 4 personer

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedelsestid

30 minutter

Samlet tid

40 minutter

Beskrivelse

Nem og lækker opskrift på halve, bagte bagekartofler med hvidløg. Server disse lækre bagte kartofler som tilbehør til aftensmaden.

Ingrediensliste

  • 4 stk. bagekartoffel
  • 2 spsk. olivenolie
  • 2 fed hvidløg
  • salt/peber

Fremgangsmåde

  1. Opvarm ovnen til 200 grader varmluft.
  2. Pres hvidløg med en hvidløgspresser.
  3. Rens bagekartoflerne og del dem i halve.
  4. Smør dem med olie og kom så hvidløg, salt og peber oven på.
  5. Bages i en forvarmet ovn på en bageplade med bagepapir i ca. 25-30 minutter alt efter hvor kraftig din ovn er. Prik evt. i dem med et grillspyd eller en gaffel for at tjekke om de er færdige.
  6. Tag dem ud af ovnen og server med det samme.
Bedøm denne ret

Opskrift på halve bagekartofler med hvidløg

Her får du opskriften på halve, bagte bagekartofler med hvidløg. Det er en rigtig nem måde at tilberede kartofler i ovnen på og så smager de samtidig helt fantastisk. Server dem som tilbehør til aftensmaden eller grillmaden eksempelvis. De er også et super fint alternativ til almindelige kogte kartofler eller hvis du blot mangler lidt ny inspiration.

Det er egentlig blot store bagekartofler, som vi halverer. Herefter bliver de penslet med olie og krydret med frisk hvidløg, salt og peber. Det er derfor en rigtig simpel opskrift, men ikke desto mindre rigtig lækkert.

LÆS OGSÅ: Flødekartofler

Halve bagekartofler med hvidløg

Bagte kartofler i ovn

Vi elsker at tilberede kartofler i ovn. Der er intet som bagte kartofler som tilbehør til aftensmaden. Så supplerer vi ofte op med noget lækkert kød, en god salat og evt. sauce eller en hjemmerørt dressing. Det er en simpel menu, som man aldrig går galt i byen med.

Kan jeg krydre dem med andet?
Jep, du kan sagtens tilføje flere krydderier til dem. Vi har blot lavet en simpel kombination af hvidløg, salt og peber. Men tilføj gerne paprika, lidt knust chili eller løgpulver. Brug lige præcis det, som du bedst kan lide.

Kan de bages på forhånd?
Vi anbefaler, at de bages lige inden servering. Du kan derimod sagtens gøre dem klar på en bageplade eller marinere dem i en plastikpose med olie og krydderier. Så skal de blot bages inden servering. Det gør, at de er super nemme at lave, hvis man eksempelvis også skal have gæster.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Skriv en kommentar