Hel kylling i airfryer

Hel kylling i airfryer
Opskrift til personer Opskrift til 4 personer

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedelsestid

45 minutter

Samlet tid

55 minutter

Beskrivelse

Nem opskrift på en hel kylling i airfryer. En saftig, helstegt kylling i airfryer er nem aftensmad, som passer sig selv.

Ingrediensliste

  • 1350 g. hel kylling
  • 1 tsk. salt
  • 0,5 tsk. peber
  • 3 spsk. smør

Fremgangsmåde

  1. Skyl kyllingen og dub den tør.
  2. Smør den med smør, becel eller olie. Drys med salt og peber.
  3. Læg kyllingen med brystet nedad i airfryeren og steg den ved 180 grader i 20 minutter.
  4. Vend kyllingen og steg den yderligere 25 minutter ved 200 grader.
Bedøm denne ret

Opskrift på hel kylling i airfryer

Her får du en nem opskrift og fremgangsmåde på en hel kylling i airfryer. Sådan en helstegt, saftig kylling skal man ikke undervurdere. Det er dejlig mad, som passer sig selv. Vi elsker sådan en hel kylling, da der er mulighed for at få lidt forskellige udskæringer. Da vi var mindre, så elskede vi at få kyllingelårene og nu hvor vi er blevet ældre, så elsker vi overlårene. Det synes vi er det fede ved sådan en kylling. Den egner sig perfekt som familiemiddag, da der er noget for enhver smag.

Vi ville nok gå med nogle kartofler som tilbehør. Her finder du vores store udvalg af kartofler som tilbehør. Der vil vi også vove at påstå, at der er noget for enhver smag. Sådan en gang kylling med kartofler og evt. en salat til. Så har du altså alletiders lørdagsmenu eller søndagsmenu.

LÆS OGSÅ: Se alle vores nemme opskrifter til airfryer her

Hel kylling i airfryer

Helstegt kylling i airfryer

Det kræver slet ikke mange ingredienser eller lang tid at lave en helstegt kylling i airfryer. Skindet bliver dejlig sprødt og kyllingen passer stort set sig selv i airfryeren. Det vigtigste, når man laver den i airfryer er blot, at den kan være i selve kurven. Det kan godt være problematisk, hvis du har en med to kurve. Men i vores kurv kan der præcis være plads til en god stor kylling og så er det altså genialt at tilberede kyllingen deri.

Du får en saftig kylling, som på ingen måde bliver tør. Samtidig får den dejlig sprødt skind. Ofte kan man også være heldig at finde sådan en hel kylling til billige penge. Så lad det her blive din næste weekendmiddag!

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.

Skriv en kommentar