Hugo cocktail

Hugo cocktail
Opskrift til person Opskrift til 1 person

Forberedelsestid

0 minutter

Tilberedelsestid

5 minutter

Samlet tid

5 minutter

Beskrivelse

Nem opskrift på en Hugo cocktail. En frisk og smagfuld drink med prosecco, hyldeblomst og danskvand. Så nem at lave!

Ingrediensliste

  • 3 cl. hyldeblomstsirup
  • 1 dl. prosecco
  • 1 dl. danskvand
  • 1 håndfuld isterninger
  • evt. mynteblade
  • evt. lime

Fremgangsmåde

  1. Start med at lave en sukkerkant på dine glas. Det kan også sagtens udelades, men det pynter så fint. Du finder fremgangsmåden her.
  2. Kom isterninger i glasset.
  3. Kom herefter hyldeblomstsirup, prosecco og danskvand i. Rør rundt med en ske eller en drinkspind.
  4. Juster evt. til med mængden af prosecco alt efter hvor stærk din drink skal være.
  5. Pynt evt. med en skive lime og lidt frisk mynte på toppen.
  6. Server med det samme.
Bedøm denne ret

Opskrift på Hugo cocktail

En Hugo cocktail er en nem, hurtig og forfriskende drink, som består af prosecco, hyldeblomstsirup og danskvand. Det er sådan en rigtig god sommerdrink, som du også kan bruge som velkomstdrink. Her har vi brugt prosecco, men du kan også sagtens bruge en mousserende hvidvin eller champagne. Vi har brugt en færdigkøbt hyldeblomstsirup til netop denne drink, men er der hyldeblomst i sæson, så kan du også sagtens lave din egen sirup. Det kan du finde en opskrift på lige her.

LÆS OGSÅ: Find flere drinksopskrifter her

Hugo cocktail

Sommerdrink med prosecco

Nogle gange, så skal det bare være nemt og simpelt. Det er præcis hvad den her sommerdrink med prosecco og hyldeblomstsirup er. Den er dejlig forfriskende, uden at være alt for sød og så smager den godt af hyldeblomst. Vil du have en endnu kraftigere smag af hyldeblomst, så kan du blot tilføje lidt ekstra sirup. Det er så forskelligt hvor kraftig folk vil have den. Ligeledes er der også altid forskel på hvor stærk man kan lide den. Så brug opskriften som vejledende og smag selv til undervejs.

KLIK HER: Se alle vores cocktailopskrifter

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Kommentarer

    1. Hej,

      Det kan købes i større butikker som Føtex, Kvickly og Bilka. Ellers laver vi det også selv. 🙂

      Kh

Skriv en kommentar