Hvidkålssuppe Hvidkålssuppe Opskrift til 123456789101112131415161718192021222324252627282930 personer Opskrift til 4 personer Forberedelsestid 15 minutter Tilberedelsestid 25 minutter Samlet tid 40 minutter Del Pin Print Beskrivelse Den bedste opskrift på en cremet hvidkålssuppe med hvidkål, kartofler, porrer og løg. Den her suppe med hvidløg er toppet med bacon. Ingrediensliste Suppe 1 stk. løg 2 fed hvidløg 1 stk. porre 300 g. kartoffel 500 g. hvidkål 1 liter vand 1 stk. hønsebouillonterning 2,5 dl. madlavningsfløde salt/peber Topping 200 g. bacon i tern 0,5 bundt frisk persille Fremgangsmåde Skræl kartofler. Skær løg, hvidløg, porre, kartoffel og hvidkål i grove tern. Opvarm en gryde med smør eller olie. Tilsæt grøntsagerne og lad dem sautere et par minutter. Tilsæt vand og smuldret bouillonterning. Lad det simre, indtil grøntsagerne er møre. Varm en pande op uden fedtstof. Steg bacon på panden. Gør en tallerken klar med et stykke køkkenrulle på. Når bacon er færdigstegt, så placeres det på tallerkenen. Tag suppen af blusset. Hæld noget af væsken fra i en skål (så kan du nemmere justere tykkelsen). Kom det resterende af suppen i en blender med fløde. Blend til en cremet suppe. Hæld suppen tilbage i gryden. Smag til med salt og peber. Hvis suppen er for tyk, så tilsæt noget af det væske, som du tog fra. Server suppen med finthakket persille og sprød bacon. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på hvidkålssuppe Her får du opskriften på den absolut bedste hvidkålssuppe, som er cremet og lækker. Den er toppet med sprød bacon og et drys frisk persille. Måske du ikke lige tænker på en cremet suppe, når du hører ordet hvidkålssuppe. Men vi lover dig, at den her suppe bliver en af dine nye favoritter! Den er cremet og virkelig god. Samtidig er det en god måde til at få brugt en rest af et hvidkål på. Det er godt nok ofte, at vi har sådan et tilbage, hvis vi har haft købt det til en salat. Derfor er det altså helt ideelt at bruge resterne til en suppe som denne. Den her suppe med hvidkål indeholder også kartofler, løg, porre og hvidløg. Kombinationen af alle disse grøntsager giver dig en smagfuld suppe, som passer godt sammen med den sprøde, saltede bacon og den friske persille. Server gerne suppen med noget godt brød til, så har du en sund, nem og billig omgang aftensmad. LÆS OGSÅ: Klik her og find alle vores opskrifter på supper Suppe med hvidkål Så hvis du mangler inspiration til en ny slags suppe, så synes vi du skal prøve denne suppe med hvidkål. Vi vil godt vædde med, at du bliver overrasket over hvor lækkert det kan være at lave suppe med kål. Det er samtidig en virkelig god måde til at få noget mere grønt ind i hverdagen på. Det er det generelt med supper, da man jo nærmest kan tilsætte enhver grøntsag. Det hele bliver alligevel blendet sammen. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.