Jordbærcrumble Jordbærcrumble Opskrift til 123456789101112131415161718192021222324252627282930 personer Opskrift til 6 personer Forberedelsestid 10 minutter Tilberedelsestid 20 minutter Samlet tid 30 minutter Del Pin Print Beskrivelse Nem og lækker opskrift på jordbærcrumble. Den bedste smuldrekage med jordbær, som serveres med creme fraiche, flødeskum eller vaniljeis. Ingrediensliste Jordbær 700 g. frosne jordbær 1 spsk. kartoffelmel 75 g. smør 70 g. hvedemel 100 g. marcipan 30 g. havregryn 70 g. sukker 1 tsk. vaniljesukker Fremgangsmåde Smør et tærtefad på 24-26 cm. med lidt smør eller fedtstof. Fordel frosne jordbær i fadet. Vend bærrene med kartoffelmel. Tænd ovnen på 190 grader varmluft. Skær smør i tern. I en skål vejes havregryn, hvedemel, sukker og vaniljesukker af. Riv marcipan groft eller hak det i mindre stykker. Tilsæt smør og marcipan til skålen og ælt det hele let sammen med fingrene. Fordel din smuldredej oven på jordbærrene. Bag kagen i midten af ovnen i ca. 18- 20 minutter. Hold øje med den efter 15 minutter. Det er ikke sikkert, at din ovn varmer ligesom vores. Den skal være sprød og gylden på toppen. Tag den ud af ovnen og lad den køle af. Server med is eller creme fraiche. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på jordbærcrumble Her får du opskriften på en super lækker og nem jordbærcrumble kage. Den absolut bedste smuldrekage med jordbær, som er en hurtig dessert eller eftermiddagskage. Den kan laves både med frosne eller friske jordbær. Laves den med frosne jordbær, så kan den bikses sammen på 10 minutter og den er derfor genial, hvis du pludselig får lyst til kage eller får uventede gæster på besøg. Vores crumblekage består af en bund af jordbor og så har vi lavet crumbletoppen af havregryn, marcipan, vaniljesukker og hvedemel. Det giver en super sprød top, som spiller perfekt sammen med de lækre jordbær. Server din crumble med creme fraiche, flødeskum eller vaniljeis. Du kan også blande creme fraiche med lidt vaniljesukker. Det smager også bare rigtig lækkert! LÆS OGSÅ: Jordbærlagkage Smuldrekage med jordbær Sådan en smuldrekage med jordbær er en god sommerkage. Den kan selvfølgelig laves hele året rundt. Vi laver den oftest med frosne jordbær, da det bare er hurtigt, da de jo er klar til brug og hverken skal renses eller pilles. Du kan dog også sagtens lave smuldrekagen med andre bær. Prøv en udgave med hindbær, blåbær eller brombær. Du kan også bruge forskellige sommerbær, så du får en slags sommercrumble. Det kan varmt anbefales! Kan jeg forberede den på forhånd? Ja det kan du sagtens. Vi ville dog blot forberede crumbledejen og så blot samle kagen lige inden bagning. Hvis dejen er lavet på forhånd, så kan den altså gøres klar på under 5 minutter. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.
Tak for fine opskrifter kan man give jordbærrene et opkog og jævne dem inden man kommer dem i fadet. Og derefter crumlen på.På forhånd tak 👍😊. Svar