Kalveculotte i airfryer Kalveculotte i airfryer Opskrift til 123456789101112131415161718192021222324252627282930313233343536373839405051525354555657585960 personer Opskrift til 6 personer Forberedelsestid 10 minutter Tilberedelsestid 55 minutter Samlet tid 1 time og 5 minutter Del Pin Print Beskrivelse Nem opskrift på en lækker og saftig kalveculotte i airfryer. Culottesteg er lækkert til aftensmad eller som gæstemad. Ingrediensliste 1300 g. kalveculotte 1 tsk. salt 0,5 tsk. peber 2 fed hvidløg 0,25 bundt frisk timian Fremgangsmåde Rids culotten i fedtet på toppen. Undgå at skære ned i kødet. Pres hvidløg med en hvidløgspresser. Masser salt, hvidløg, frisk timian og peber i mellem de små tern. Læg culotten på risten i airfryeren og steg ved 200 grader i 15 minutter. Skru derefter ned på 160 grader og lad den stege i 30-40 minutter, indtil culotten opnår en kernetemperatur på 56-58 grader (rosa) eller 60 grader (gennemstegt). Lad culotten hvile i mindst 10 minutter på køkkenbordet og skær den derefter i skiver, drys med groft salt og server. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på kalveculotte i airfryer Det er så nemt at tilberede en kalveculotte i airfryer! Og resultatet er en saftig og smagfuld culottesteg, som vi personligt ville servere med små kartofler og evt. en hjemmelavet bearnaise til. Det er en rigtig weekendmenu, når der gerne må kræses lidt ekstra. Det er også sådan en menu, som vi gerne laver, hvis vi får gæster. Sådan en mør kalveculottesteg går man aldrig galt i byen med og det er noget, som de fleste elsker. Nu har vi simpelthen taget den til næste niveau og tilberedt den i en airfryer. Det bliver næsten ikke nemmere. Sådan en steg passer perfekt i størrelsen til at blive lavet i airfryer. Så behøves man ikke at tænde en hel ovn for at lave en lækker culottesteg. Eller så behøves du ikke at have problemer med både at have kartofler og steg i ovnen på samme tid. Det kan godt være problematisk, da tingene ikke skal tilberedes ved samme temperatur. Så er det altså smart at kunne lave culottestegen i airfryer. LÆS OGSÅ: Se alle vores nemme opskrifter til airfryer her Culottesteg i airfryer Hvis du blot bruger et stegetermometer, så kan sådan en culottesteg i airfryer på ingen måde gå galt. Selve skindet på toppen bliver også toplækkert, når man laver stegen i airfryer. Så har du en airfryer, så kan vi kun anbefale dig at tilberede din culottesteg deri. Det kræver ganske få ingredienser og så blot et stegetermometer. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.
Du har lagt den frit, ikke i fad? Ser først billederne i bunden nu. Hvad med rengøring? Vores steg er i et fad i airfryer nu.. Svar