Kanelsnegl i kop Kanelsnegl i kop Opskrift til 12345678910 person Opskrift til 1 person Forberedelsestid 5 minutter Tilberedelsestid 5 minutter Samlet tid 10 minutter Del Pin Print Beskrivelse Her får du en nem og hurtig opskrift på kanelsnegl i kop på under 10 minutter. En lækker og snasket kanelsnegl lavet uden gær. Ingrediensliste Dej 4 spsk. hvedemel 2 spsk. sukker 0,25 tsk. bagepulver 0,5 tsk. kardemomme 6 spsk. mælk 1 spsk. raps- eller solsikkeolie Remonce 0,5 spsk. brun farin 0,25 spsk. smør 0,5 tsk. kanel Glasur 2 spsk. flormelis 1 tsk. vand Fremgangsmåde Bland alle ingredienser til remoncen og smelt det i mikroovnen i cirka 30 sekunder. (Rør løbende i det, så det bliver ensartet) Bland alle ingredienser til kagedejen sammen i den kop du ønsker at servere det i. (Sørg for at din kop eller ramekin kan gå i mikroovnen) Kom remoncen ovenpå kagedejen i en spiral, så den ligner en kanelsnegl. Bag kagen med remoncen i mikroovnen i cirka 1 minut. (Hold øje med at den. Den skal kun lige være færdigbagt i midten) Sæt kagen til afkøling. Lav glasuren ved at blande vand og flormelis. (Den må gerne være godt tyk, så kan du nemmere lave en spiralform, når den hældes på kagen. Dekorer kagen med glasuren og server. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på kanelsnegl i kop Hvor hurtigt kan du lave en kanelsnegl? Med denne opskrift på kanelsnegl i kop, tager det dig kun få minutter. Kanelsnegle i kop er en simpel måde at lave en enkelt kage til kaffen. Dejen skal hverken hævning eller rulles ud. Kanelsneglen tager få minutter at lave, og kræver ikke ret mange remedier. Alle ingredienserne afmåles med ske og blandes direkte i koppen. Vores kanelsnegl fik 1 minut i mikroovnen og stod der efter og kølede af i et par minutter før vi lavede spiralen med glasur. Kanelsnegl i kop laves ikke ligesom en almindelig kanelsnegl, da dejen ikke er en helt almindelig gærdej. Den smager dog som en helt almindelig kanelsnegl og tager kun få minutter at lave. Du bestemmer selv, om den skal ligne en rigtig kanelsnegl, ved at placere remoncen og glasuren i en spiral, eller om det bare skal smage som en, og dermed blot hælde det på. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.