Lækre hverdagsopskrifter

Brownie trifli med is

Brownie trifli med is
Opskrift til personer Opskrift til 6 personer

Forberedelsestid

1 time

Tilberedelsestid

20 minutter

Samlet tid

1 time og 20 minutter

Beskrivelse

Nem opskrift på brownie med is. Den lækreste isdessert i glas med små stykker af svampet brownie, vaniljeis, hindbærcoulis og friske bær.

Ingrediensliste

  • Brownie

  • 100 g. mørk chokolade
  • 100 g. smør
  • 125 g. sukker
  • 1,5 tsk. vaniljesukker
  • 0,5 knivspids salt
  • 65 g. hvedemel
  • 2 æg
  • Hindbærcoulis

  • 150 g. frosne hindbær
  • 2 spsk. sukker
  • 1 spsk. vand
  • Andet

  • 0,5 liter vaniljeis
  • 100 g. friske jordbær

Fremgangsmåde

  1. Tænd ovnen på 175 grader varmluft.
  2. Først skal brownien laves. Smelt smørret i en gryde ved lav varme. Hak chokolade groft. Tag gryden af varmen, når smørret er smeltet og tilsæt chokoladen. Rør rundt, indtil det hele er en ensartet masse. Lad det køle af.
  3. Pisk æg, sukker, hvedemel, vaniljesukker og salt sammen til en luftig masse med en elpisker eller i en røremaskine.
  4. Tilsæt den afkølede blanding af smør og chokolade, imens der piskes.
  5. Fordel dejen i en lille rugbrødsform (ca. 15 x 22 cm), som er foret med bagepapir.
  6. Bag brownien i midten af ovnen i ca. 15 minutter. Tag den ud af ovnen og lad den køle af.
  7. Brownien er bedst, hvis den laves dagen før, så er det dejlig nemt at anrette desserten på dagen.
  8. Nu skal hindbærcoulissen laves. I en gryde blandes frosne hindbær med sukker og vand. Bring det i kog kort og tag gryden af varmen.
  9. Lad coulissen afkøle så den er klar til anretningen.
  10. Anret nu desserten i glas. Start med at skære brownie og is i små tern.
  11. Kom så et brownielag efterfulgt af et lag af is i hvert glas. Kom en teske hindbærcoulis på og top igen med brownie, is og hindbær. Top evt. med friske jordbær.

Bedøm denne ret

Opskrift på brownie trifli med is

Den her brownie trifli med is, hindbærcoulis og bær er simpelthen så lækker og nem en dessert! Den består af svampet, intens brownie, vaniljeis, hjemmelavet hindbærcoulis og søde sommerbær. Det er simpelthen én af de bedste desserter! Og så går man jo aldrig galt i byen med en omgang brownie og is – er det ikke rigtigt? Vi er i hvert fald kæmpe fans og alle vi har serveret den for har været så begejstrede for desserten.

Der er ingen tvivl om, at der i vores yndlings desserter indgår chokolade og is. Så her får man virkelig det bedste fra to verdener. Derudover har vi tilføjet lidt friskhed i form af hindbærcoulis og friske bær. Det er med til at bryde det søde og er lige prikken over i’et i den her dessert.

LÆS OGSÅ: Kage med æble og kanel

Brownie trifli med is

Isdessert i glas

Det er samtidig helt genialt at lave den her isdessert i glas. Det er en anderledes måde at servere brownie og is på og samtidig, så ser det jo bare virkelig lækkert og indbydende ud. Brownie og is skæres i små stykker og så stables det hele ellers bare i portionsglas.

Brug rester af brownie
Til den her dessert har vi brugt rester af noget brownie. Vi havde nemlig lavet den her talkage af brownie, hvor man jo skar noget fra. I stedet for at smide det ud, så brugte vi resterne til de her små isdesserter. Her kan man nemlig ikke se, at det blot er rester fra brownien, som er brugt.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Skriv en kommentar

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven

Ugens madplan

Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
Lørdag
Søndag