Kylling i fad med fløde og tomat Kylling i fad med fløde og tomat Opskrift til 123456789101112131415161718192021222324252627282930313233343536373839405051525354555657585960 personer Opskrift til 4 personer Forberedelsestid 20 minutter Tilberedelsestid 25 minutter Samlet tid 45 minutter Del Pin Print Beskrivelse Nem og lækker opskrift på kylling i fad med fløde- og tomatsauce med bacon og grøntsager. En let hverdagsret med kylling, som er børnevenlig. Ingrediensliste Kylling i fad 800 g. kyllingebryst 150 g. bacon i tern 2 stk. løg 4 fed hvidløg 1 stk. rød peberfrugt 300 g. champignon 400 g. hakkede tomater på dåse 3 tsk. paprika 1 stk. grøntsagsbouillonterning 5 dl. madlavningsfløde salt/peber Tilbehør 360 g. ris 1 bundt frisk persille Køb alle ingredienser på Nemlig Fremgangsmåde Tænd ovnen på 190 grader varmluft. Rens kylling og skær evt. ud i mindre stykker, hvis det er meget store fileter. Hak hvidløg og løg fint. Rens peberfrugt og champignon. Skær peberfrugt i strimler og champignon i skiver. Smør et ildfast fad med lidt fedtstof. En pande varmes op uden fedtstof. Tilsæt bacon til panden. Lad det stege, indtil det begynder at få farve. Tag det af panden og lad gerne baconfedtet blive. Sæt panden tilbage på blusset. Tilsæt nu alle grøntsagerne. Lad dem stege til de bliver bløde. Kom dem herefter over i det ildfaste fad. Sæt panden tilbage på blusset. Tilsæt evt. lidt ekstra fedtstof, hvis der ikke er noget. Kom så kyllingefilet på panden. Krydr med salt og peber på begge sider og lad det blot lige stege kort af på begge sider. Tag kylling af panden og fordel dem i fadet. Nu skal sovsen laves. Sæt panden tilbage på blusset. På panden tilsætter du hakkede tomater (dem kan du blende inden, hvis du ikke vil have klumper), madlavningsfløde, en smuldret bouillonterning (den skal ikke opløses i vand inden) samt paprika. Bring det hele i kog og pisk bouillonterningen godt ud. Smag til med salt/peber og evt. lidt mere paprika. Du kan også tilsætte lidt cayennepeber eller chili. Fordel sovsen i fadet. Top med bacon, som du tog fra tidligere. Sæt fadet i midten af den forvarmede ovn (190 grader varmluft). Lad det bage i 25 minutter. Imens fadet er i ovnen, så kan du koge ris. Kog risene efter pakkens anvisning. Efter de 25 minutter tages fadet ud. Drys til sidst med hakket persille på toppen. Server med de kogte ris. Bedøm denne ret Lås skærm Mummum anbefaler: Vores favoritter Madlavning er bare nemmere, når udstyret er i orden. Hvis du står og mangler en opgradering, er her vores 4 favoritter, når vi laver denne ret: Fiskars pande Køb her Fiskars gryde Køb her Ildfast fad, sort Køb her Fiskars kokkekniv Køb her Ovenstående indeholder reklamelinks for en eller flere af vores samarbejdspartnere (KitchenOne, KitchenTime og Kop & Kande). Køber du igennem dem, støtter du Mummum med et mindre beløb – uden det koster dig noget. Opskrift på kylling i fad med fløde og tomat En cremet og lækker gang kylling i fad med fløde og tomat. Skal du tilføje en ny favorit til dine hverdagsretter, så skal det være denne! Vi er nemlig sikre på, at den vil falde i god jord. Hos både børn og voksne. Det er kyllingebryst i fad med bacon, champignon og peberfrugt, som er bagt i en smagfuld tomatsauce lavet på hakkede tomater på dåse, paprika og madlavningsfløde. Vi har her serveret det med ris, men det ville også være så godt med kartoffelmos, bulgur eller blomkålsris til. Imens retten hygger sig i ovnen, så laves tilbehøret og man kan rydde op og dække bord. Sådan nogle retter er de bedste, da de giver en mindre stressfuld aften. Man kan også forberede det på forhånd, så det blot skal bages i ovnen inden servering. Resterne er også geniale at fryse ned. LÆS OGSÅ: Se alle vores opskrifter på kylling i fad her Kyllingebryst i tomatsauce med bacon Det er den nemmeste opskrift på kyllingebryst i tomatsauce med sprød bacon og grøntsager. Vi har brugt peberfrugt og champignon, som smager så godt sammen med kyllingen. Men du kan også bruge squash, gulerødder, bønner, aubergine, ærter eller hvad du ellers lige har af grønt. Vi har desuden også brugt kyllingebryst, men det er en ret, som fungerer med andre udskæringer af kylling også. Prøv at bruge kyllingelår osv. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi har også en app! Hvis du er interesseret i flere opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan se og købe lige her.