Kylling i fad med kokosmælk og karry Kylling i fad med kokosmælk og karry Opskrift til 123456789101112131415161718192021222324252627282930313233343536373839405051525354555657585960 personer Opskrift til 4 personer Forberedelsestid 15 minutter Tilberedelsestid 20 minutter Samlet tid 35 minutter Del Pin Print Beskrivelse Opskrift på kylling i fad med kokosmælk, karry, ris og masser af grøntsager. Sund aftensmad i fad med kylling. Ingrediensliste Kylling i fad 600 g. kyllingebryst 4 fed hvidløg 2 stk. rødløg 1 stk. porre 1 stk. rød peberfrugt 1 stk. pak choi 1 spsk. karry 2 tsk. stødt koriander 1 tsk. cayennepeber 2 spsk. akaciehonning 400 ml. kokosmælk 2,5 dl. madlavningsfløde 1 stk. hønsebouillonterning salt/peber Tilbehør 360 g. ris 100 g. saltede peanuts 1 stk. lime KØB HOS NEMLIG Fremgangsmåde Rens kyllingebryst og skær ud i strimler. Pres hvidløg i en hvidløgspresser. Skær rødløg i både. Rens porre og skær ud i skiver. Skær peberfrugt ud i strimler og hak pak choi (kan udelades eller erstattes af en anden grøntsag) groft. Tænd ovnen på 190 grader varmluft. Find et ildfast fad frem. Kom alle grøntsagerne op i fadet. Varm en pande op med fedtstof. Kom kyllingestrimlerne på og vend godt rundt, så de får farve over det hele. Tilsæt så krydderier og vend godt rundt, så de bliver stegt godt af. Så tilsættes akaciehonning, kokosmælk, madlavningsfløde og smuldret bouillonterning (den skal ikke opløses i vand inden). Rør det hele godt sammen og sørg for at røre bouillonterningen godt ud. Smag saucen til med salt/peber. Fordel så kyllingen og saucen udover grøntsagerne. Sæt fadet i ovnen 20 minutter. Imens fadet er i ovnen, så gøres tilbehøret klar. Kog ris efter pakkens anvisning. Skær lime i både og kom peanuts op i en skål. Når kyllingen er færdig, så tages fadet ud. Lad det hele køle en smule af, inden det serveres sammen med kogte ris, saltede peanuts og frisk lime til. Bedøm denne ret Lås skærm Mummum anbefaler: Vores favoritter Madlavning er bare nemmere, når udstyret er i orden. Hvis du står og mangler en opgradering, er her vores 4 favoritter, når vi laver denne ret: Fiskars pande Køb her Fiskars gryde Køb her Ildfast fad, sort Køb her Fiskars kokkekniv Køb her Ovenstående indeholder reklamelinks for en eller flere af vores samarbejdspartnere (KitchenOne, KitchenTime og Kop & Kande). Køber du igennem dem, støtter du Mummum med et mindre beløb – uden det koster dig noget. Opskrift på kylling i fad med kokosmælk og karry Her får du opskriften på en virkelig nem omgang kylling i fad med kokosmælk, karry, ris og masser af grøntsager. Sådan en ret, som kræver minimal forberedelse og som passer sig selv i ovnen. Imens det er i ovnen, så kan man koge ris, dække bord og rydde op. Det er derfor sådan en dejlig stressfri ret, som passer perfekt ind i en travl hverdag, hvor man gerne vil have flere grøntsager ind i. Det er en lækker omgang kylling i fad med kyllingestrimler, karrysauce og grønt. Vi serverede det hele med kogte ris, saltede peanuts på toppen og en limebåd. Sådan nogle retter her elsker vi til de travle dage. Det er sundt, nemt at lave og samtidig en børnevenlig ret, hvor både store og små kan være med. Og som sagt, hvis du gerne vil have mere grønt ind i hverdagen, så er det også en god ret. Den er nemlig fyldt med grøntsager. Vi har brugt peberfrugt, pak choi, rødløg, porre og hvidløg. Men du kan bruge præcis de grøntsager, som du har lyst til. LÆS OGSÅ: Se flere opskrifter på kylling i fad Kylling i fad med ris og karry Det smarte ved sådan en omgang kylling i fad med ris og karry er, at det i stor grad passer sig selv, når først det hele er gjort klart i fadet. Du kan desuden bruge præcis de grøntsager, som du har lyst til og man kan derfor tilføje en masse grønt til retten. Det er genialt, hvis du skal have tømt lidt ud i grøntsagsskuffen eller bare gerne vil have mere grønt ind i hverdagen. Her har vi brugt peberfrugt, pak chok, rødløg og porrer. Men du kan også bruge bønner, spinat, gulerødder, squash eller hvad du ellers lige har. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi har også en app! Hvis du er interesseret i flere opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan se og købe lige her.