Kyllingefrikadeller med grøntsager

Kyllingefrikadeller med grøntsager
Opskrift til stk. Opskrift til 12 stk.

Forberedelsestid

15 minutter

Tilberedelsestid

15 minutter

Samlet tid

30 minutter

Beskrivelse

Nem og lækker opskrift på kyllingefrikadeller med grøntsager og havregryn. Mættende kyllingefrikadeller med squash, gulerod og peberfrugt.

Ingrediensliste

  • 400 g. hakket kylling
  • 2 fed hvidløg
  • 1 stk. løg
  • 0,5 stk. rød peberfrugt
  • 2 stk. gulerod
  • 0,5 stk. squash
  • 1 stk. æg
  • 0,5 dl. mælk
  • 4 spsk. havregryn
  • 2 tsk. paprika
  • salt/peber

Fremgangsmåde

  1. Snit løg, hvidløg og  peberfrugt fint.
  2. Riv squash og gulerod fint. Pres så meget af væsken ud af det, som du kan.
  3. Rør grøntsagerne sammen med hakket kyllingefars, paprika, æg, mælk og havregryn. Tilsæt salt og peber også.
  4. Hvis farsen virker for våd, så tilsæt lidt ekstra havregryn.
  5. Varm en pande op med olie eller smør.
  6. Form ca. 12 frikadeller ud af farsen. Et godt tip er at bruge en ske, som dyppes i vand imellem hver frikadelle. Form frikadellen mellem skeen og din håndflade.
  7. Steg dem på panden ved medium varme i ca. 4-6 minutter på hver side (eller mere, alt efter hvor varm og effektiv din pande er). Steg dem til de er gyldne.
  8. Tag dem af panden og læg dem evt. på en tallerken med køkkenrulle på, så det kan suge noget af fedtstoffet.
  9. Server med det samme.
Bedøm denne ret

Opskrift på kyllingefrikadeller med grøntsager

Lav de lækreste kyllingefrikadeller med grøntsager og havregryn, som smager helt fantastisk og mætter godt! De er blevet en ny favorit herhjemme, fordi de også fungerer formidabelt som en “hånddelle”. Nu har vi begge fået børn og så er sådan en hånddelle altså genial, når man lige skal have en lille snack eller noget med på farten. I stedet for altid at bruge figenstænger, frugtsmoothies osv., så fungerer det så godt med en hånddelle.

De her kyllingefrikadeller er med masser af grøntsager. Der er brugt løg, hvidløg, peberfrugt, gulerod og squash. Og vi har faktisk erfaret, at det ofte er de grøntsager, som ligger tilbage i køleskabet, når ugen løber ud. Så vi er begyndt at lave sådan en portion her om søndagen. Enten til aftensmad eller bare for at have lidt lækkert til ugen, som kan bruges i madpakken, til frokost eller bare som en hånddelle.

LÆS OGSÅ: Se alle vores kyllingefrikadelleopskrifter her

Kyllingefrikadeller med grøntsager

Kyllingefrikadeller med gulerod og squash

Når man især tilføjer gulerod og squash, så giver det virkelig noget godt til frikadeller. Vi river det fint på et rivejern og sørger for at klemme vandet ud, inden vi tilsætter det. Det giver noget luftighed, saftighed og lidt sødme til frikadellerne, hvilket de sagtens kan bære. Nu glæder vi os til sommersæsonen, hvor vi selv skal dyrke squash og gulerødder i vores køkkenhave. Så bliver det kun endnu nemmere at lave sådan en omgang kyllingefrikadeller med grøntsager. Og vi kan kun forestille os, at det smager endnu bedre, at det kommer fra egen have. I hvert fald tanken om det må være så fed! Så det glæder vi os til.

Kyllingefrikadeller med grøntsager

 

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi har også en app! Hvis du er interesseret i flere opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan se og købe lige her.

Skriv en kommentar