Laks med spinat i ovn

Laks med spinat i fad
Opskrift til personer Opskrift til 4 personer

Forberedelsestid

5 minutter

Tilberedelsestid

25 minutter

Samlet tid

30 minutter

Beskrivelse

Nem og lækker opskrift på laks med spinat i ovn. Her har vi tilberedt laksefileter i ovn i en spinatsauce. Server med pasta eller kartofler.

Ingrediensliste

  • Laks i fad

  • 450 g. laksefilet
  • 400 g. mornaysauce
  • 400 g. frossen spinat
  • 1 stk. citron
  • 0,5 dl. vand
  • 1 stk. grøntsagsbouillonterning
  • salt/peber
  • Tilbehør

  • 400 g. frisk pasta

Fremgangsmåde

  1. Tænd ovnen på 190 grader varmluft.
  2. Kom frossen spinat i fadet.
  3. Når ovnen er varm, så sættes spinaten ind i ovnen i 10-15 minutter (til det er optøet).
  4. Imens fadet er i ovnen, så opløses bouillonterning i kogende vand.
  5. Tag herefter fadet ud.
  6. Kom mornaysauce og bouillonvandet ned til spinaten. Smag til med salt, peber og citronsaft. Rør det hele godt rundt.
  7. Skær skindet af laksefileterne. Placer dem oveni din spinatblanding. Krydr med salt og peber på toppen af fileterne.
  8. Sæt fadet tilbage i ovnen i ca. 15 minutter.
  9. Imens fadet er i ovnen, så koges den friske pasta efter pakkens anvisning, så det passer med, at den er klar, når laksen er færdig.
  10. Tag fadet ud af ovnen. Server den bagte laks med frisk pasta og spinatsaucen.
Bedøm denne ret

Mummum anbefaler: Vores favoritter

Madlavning er bare nemmere, når udstyret er i orden. Hvis du står og mangler en opgradering, er her vores 2 favoritter, når vi laver denne ret:

Fiskars kokkekniv

Køb her

Ildfast fad, sort

Køb her

Ovenstående indeholder reklamelinks for en eller flere af vores samarbejdspartnere (KitchenOne, KitchenTime og Kop & Kande). Køber du igennem dem, støtter du Mummum med et mindre beløb – uden det koster dig noget.

Opskrift på laks med spinat i ovn

Her får du opskriften på en virkelig nem og lækker omgang laks med spinat i ovn. Den er super hurtig og nem at lave og så kan den serveres med pasta eller kartofler til. Det er virkelig en god hverdagsret, hvis tiden er knap og man samtidig gerne vil have sneget lidt fisk ind på ugens menu. Det hele laves i fad. Det vil sige, at der er minimal oprydning og minimal opvask. Det er altså sådan en ret, som vi elsker! Vi har brugt laksefileter, som så er tilberedt i en spinatblanding lavet med mornaysauce og bouillon. En virkelig smagfuld ret, hvor du også nemt kan tilføje flere grøntsager til.

LÆS OGSÅ: Fried rice med kylling

Laks med spinat i fad

Ovnbagt laks med spinat

Vi elsker at tilberede laks på denne måde. Det er nemt, hurtigt og så smager det bare hamrende godt! Det er samtidig en super måde at tilberede det direkte i en eller anden form for sauce på. I denne sauce har vi brugt mornaysauce, bouillonvand og frisk citronsaft. Desuden er der tilsat spinat. I stedet for spinat, så kan du også tilføje andre grøntsager til din ovnbagte laks. Sørg blot for, at det er grøntsager, som ikke skal have ret lang tid i ovnen. Det kunne være broccoli, blomkål, bønner, peberfrugt osv. Ellers kan du også bruge sådan en frostblanding, hvor der er alle mulige blandede slags grøntsager. Det er en virkelig nem måde at få tilføjet noget grønt til aftensmaden på uden, at det kræver ekstra tid og forberedelse.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Kommentarer

  1. Denne opskrift minder meget om den jeg bruger når jeg laver lakselasange – jeg undlader blot citron on bouillon og butter et glas tomatpesto i istedet – det bliver virkelig godt

Skriv en kommentar