Laksetærte med spinat og feta

spinattærte med laks
Opskrift til tærte Opskrift til 1 tærte

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedelsestid

45 minutter

Samlet tid

55 minutter

Beskrivelse

Nem og lækker opskrift på laksetærte med spinat og feta. En sund og grov tærte med laks, hytteost, spinat, feta og æggefyld.

Ingrediensliste

  • Tærtedej

  • 80 g. hvedemel
  • 65 g. grahamsmel
  • 80 g. smør
  • 0,5 tsk. salt
  • 1,5 spsk. vand
  • Fyld

  • 3 æg
  • 250 g. hytteost
  • 225 g. laksefilet
  • 30 g. frisk spinat
  • salt/peber
  • 50 g. fetaost

Fremgangsmåde

  1. Skær smør i små tern.
  2. Bland alle ingredienserne til tærtedejen undtagen vand i en skål. Start med at ælte dejen sammen med hænderne.
  3. Tilsæt lidt vand, indtil dejen samler sig. Det kan godt være, at du skal bruge lidt mere vand. Tilsæt vand indtil du har en dej, som samler sig.
  4. Sæt dejen på køl i minimum 30 min.
  5. Rul dejen ud i lidt hvedemel. Placer i et tærtefad på ca. 22 cm. Forbag tærtedejen i 6-7 minutter ved 190 grader varmluft.
  6. Bland æg, hytteost, lidt salt (husk fetaen også er salt) peber og lidt af fetaosten sammen. Gem cirka 2/3 af fetaosten til at dryppe på tærten til sidst.
  7. Skyl spinat.
  8. Fjern skindet på laksefiletterne og skær dem i 1,5 cm tern.
  9. Bland spinaten i oste- og æggeblandingen og vend derefter laksen deri.
  10. Hæld fyldet på tærten, top med det sidste feta og bag tærten i 25-30 minutter.
Bedøm denne ret

Opskrift på laksetærte med spinat og feta

En lækker og nem laksetærte med spinat og feta. En mættende fuldkornstærte, som er fyldt med små stykker af laks, hytteost, æg, spinat og feta. Virkelig den dejligste kombination! Vi har efterhånden mange opskrifter på tærter, men det er også fordi, at det er så nem aftensmad eller frokost. Det er også en genial måde at få brugt eventuelle rester fra ugens løb. Så kan man altid bruge det som fyld i en lækker tærte.

Den her laksetærte er lavet med en grov bund, så den mætter godt. Det er nemt at lave sin egen tærtedej, men har du ikke tid eller overskud, så kan man også sagtens købe sådan en rulle færdiglavet dej, som blot skal rulles ud. Men udover den grove bund, så har vi også fyldt godt med grønt i og brugt en rest hytteost og fetaost, som alligevel skulle bruges. På den måde undgår man madspild og rester får nyt liv.

LÆS OGSÅ: Se alle vores opskrifter på tærter her

Laksetærte med spinat og feta

Grov tærte med laks, feta og spinat

Kombinationen af laks, feta og spinat i den grove tærte er virkelig lækker. Generelt er laks og spinat altid godt sammen! For at tilføre mere protein, så kan man tilføje hytteost. Fetaosten tilfører et saltet og cremet element, som lige er prikken over i’et i den her fuldkornstærte med laks. Laksetærten er god til aftensmad, men kan også sagtens spises kold til frokost eller i madpakken. Den er også ideel at lave, hvis du skal lave en større frokost- eller tapasbuffet. Den plejer i hvert fald altid at falde i god jord hos vores gæster.

Laksetærte med spinat og feta

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi har også en app! Hvis du er interesseret i flere opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan se og købe lige her.

Kommentarer

Skriv en kommentar