Luksus toast med skinke og ost Luksus toast med skinke og ost Opskrift til 123456789101112131415161718192021222324252627282930313233343536373839405051525354555657585960 personer Opskrift til 4 personer Forberedelsestid 5 minutter Tilberedelsestid 5 minutter Samlet tid 10 minutter Del Pin Print Beskrivelse Opskrift på en lækker og nem luksus toast med skinke og ost samt en hjemmelavet sennepsdressing. En hurtig frokost, som også kan fryses ned. Ingrediensliste Luksus toast 4 stk. hatting sandwichbrød 4 skiver skinke 4 skiver cheddar 40 g. soltørrede tomater 30 g. rucola Sennepsdressing 1 tsk. dijonsennep 4 spsk. mayonnaise Fremgangsmåde Start med at røre dressingen sammen med mayonnaise og dijonsennep. Åbn brødet og smør over- og underbolle med dressingen. Kom soltørrede tomater (drænet for olie) ovenpå og kom så en skive skinke og en skive cheddar på. Læg overbollen på. Varm et toastjern eller paninijern op. Kom toasten i og rist den godt igennem. Tag den herefter ud. Åbn den forsigtigt op og kom så en lille håndfuld frisk rucola i. Server med det samme. TIP: Du kan samle dine toast på forhånd og så fryse dem ned (saml dem på samme måde som i fremgangsmåden men undlad rucola. Pak dem ind hver især i et stykke bagepapir, som er klippet til). På den måde kan man nemt tage en toast op direkte fra frost og komme i sit toastjern eller paninijern. Vi varmer den i bagepapiret, som vi fryser dem ned i, da man så også sparer en rengøring af jernet. Bedøm denne ret Lås skærm Reklame: Opskriften er lavet i samarbejde med Hatting Opskrift på luksus toast med skinke og ost Her får du opskriften på en luksus toast med skinke og ost, som er blevet vores nye yndlingsfrokost. Hatting har lanceret de her nye sandwichbrød, som hedder Solsikke Klapper Golden Bite. De blødeste og lækreste sandwichbrød, som er pre-sliced og derfor nemme at bruge til en toast som denne, men også til sandwich eller som en morgenbolle. Vi har lavet vores bud på en luksus toast. Den er faktisk inspireret af sådan en toast / grillet sandwich, som vi kunne købe på en lokal cafe, hvor vi boede. Dét der gjorde den ekstra lækker var, at man varmede den med fyld af skinke og ost og så blev den åbnet og der kom frisk salat ind i. Det gav alså lige lidt eksta til toasten, at der kom noget frisk ind i den og at den samtidig var varm. Vi har desuden opgraderet denne toast. Den har en hjemmerørt sennepsdressing, lækre skiver af skinke, en smagfuld cheddarost, soltørrede tomater og rucola. Den dejligste kombination, som kun bliver fuldendt af de gode sandwichbrød. LÆS OGSÅ: Se flere opskrifter på nem frokost her Hjemmelavet sandwich med skinke og ost Det er en hjemmelavet sandwich eller toast med skinke og ost. Skinke og ost er en klassisk kombination, men vi har altså lige løftet den til næste niveau. Så næste gang du står og mangler en hurtig idé til frokost eller aftensmad, så kan vi altså anbefale dem her. De var et kæmpe hit og så er de nemme at lave. Selve brødet vil vi altså også lige slå et slag for! De er perfekte til en toast eller grillet sandwich som her. Men de er altså også lækre som en kold sandwich med kylling, karrydressing og salat i. Ellers kan de også ristes, som de er og spises som en morgenbolle med smør og ost på. Det er sandwichbrød, som kan tjene mange formål og derfor har vi altid sådan en pakke på lager. Et frysehack og tip til frysning Et lille frysehack er, at du kan samle de her toasts med alt fyldet (undtagen rucola), pakke dem ind i bagepapir og så fryse dem ned. Så kan man tage dem direkte fra frost og direkte i sit paninijern eller toastjern. Behold gerne bagepapiret på, da du på den måde undgår, at osten løber ud i dit toastjern. På den måde sparer du også dig selv for en omgang rengøring. Det er altså bare et smart hack til hvordan man hurtigt og nemt kan have frokost klar ved at fryse dem ned på forhånd. Nu har vi begge små børn og der skal frokost altså nogle gange gå stærkt – og så er det helt genialt med sådan en toast, som man tager direkte fra frost og så bare putter i toastjernet. Så hermed et kæmpe hack givet videre. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.