Madpakkeboller med skinke, squash og ost Madpakkeboller med skinke, squash og ost Opskrift til 102030405060708090100 stk. Opskrift til 10 stk. Forberedelsestid 1 time og 30 minutterTilberedningstid 30 minutterSamlet tid 2 timer Del Pin Print BeskrivelseNem og lækker opskrift på madpakkeboller med skinke, squash og ost. Mættende og smagfulde madpakkebrud med skinkestrimler.IngredienslisteDej 3 dl. vand 25 g. gær 2 tsk. salt 1 spsk. sukker 2 spsk. creme fraiche 0,5 dl. raps- eller solsikkeolie 1 dl. havregryn 500 g. hvedemelTilsæt efter 1 stk. squash 150 g. skinkestrimler 100 g. revet mozzarella 2 stk. ægLæg i kurven til - + Læg i kurv hos Nemlig.com Lægger i kurv... I samarbejde med Nemlig.comFremgangsmådeGæren opløses i lunkent vand.Herefter tilsættes olie, surmælksprodukt, salt, sukker, havregryn og til sidst tilsættes hvedemel lidt efter lidt. Det er ikke sikkkert, at du skal bruge alt melet. Ælt dejen godt. Dejen må gerne være lidt klistret.Dejen æltes smidig, og sættes til hævning i 1 time i en stor skål med et viskestykke over.Riv squash groft. Pres så meget væde ud af det, som du kan.Tag dejen ud på bordet. Lav en fordybning i midten.Kom squash, skinkestrimler, revet mozzarella og æg i. Brug en dejskærer eller lignende til at “hakke” tingene sammen, så det bliver fordelt ud. Det skal ikke være perfekt.Herefter fordeles dejen i klumper på en bradepande med bagepapir.Bollerne efterhæver i 30 minutter. Imens varmes ovnen op til 210 grader varmluft.Drys med lidt tørret oregano og drys evt. med lidt revet ost.Bag bollerne i den forvarmede ovn i ca. 13-15 minutter. Bag kun én plade ad gangen.Tag dem ud og lad dem køle af.Lås skærmOpskrift på madpakkeboller med skinke, squash og ostLækre og nemme madpakkeboller med skinke, squash og ost. Disse boller er et kæmpe hit herhjemme. Både i madpakken, men også når vi skal på tur. Vi bager gerne en stor portion, som vi så fryser ned. De her madpakkeboller er med skinkestrimler, revet squash og mozzarella. Det er en luftig og svampet bolle, hvor der er tilsat havregryn for ekstra mæthed. Vi har brugt squash, men du kan også bruge revet gulerod eller en kombination af begge dele. Vi er ofte på tur med vores børn og der er altså mange penge at spare ved at have mad med selv. Så pakker vi en madpakke med en madpakkebolle som denne, lidt frugt og måske en lille snack. Det er altid et hit og vores børn elsker at have madpakke med.Vi har altid bagt meget. Noget af det første, som vi begyndte at bage som børn, var madpakkeboller, pølsehorn, pizzasnegle osv. Mange på vores skole havde madpakkeboller med skinke med. Det har vi prøvet at lave en udgave af her. Men i stedet for kun at have skinke i, så er der også squash og revet mozzarella i. Det giver ekstra saftighed og gør også, at de ikke bliver så tørre.LÆS OGSÅ: Se flere opskrifter og ideer til madpakken til børn Squashbrud med skinke og ostDe her squashbrud med skinke og ost er gode madpakkeboller til børnehaven, til skolen, til arbejde eller bare hvis man skal på tur. De er også gode som en lille eftermiddagssnack, når børnene kommer hjem. De er i hvert fald et kæmpe hit herhjemme, da de også mætter godt. De kan som sagt også laves med revet gulerod i stedet for squash eller man kan lave en kombination af begge dele. Det er i hvert fald bare en god idé at komme revet squash eller gulerod i, da det gør dem ekstra saftige.Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.
Hej med jer. Kan jeg se nogen steder, hvor mange kulhydrater der er i de forskellige opskrifter? Mvh. HanneSvar