Marengs smørcreme Marengs smørcreme Opskrift til 12345678910 portion Opskrift til 1 portion Forberedelsestid 0 minutter Tilberedelsestid 15 minutter Samlet tid 15 minutter Del Pin Print Beskrivelse Nem opskrift på italiensk marengs smørcreme lavet uden flormelis. Denne smørcreme er lavet med sukkerlage af æggehvide og sukker. Ingrediensliste 3 stk. æggehvide 170 g. sukker 170 g. smør 2 tsk. vaniljesukker Fremgangsmåde Tag smør ud i god tid, så det kan blive blødt. Først skal du starte med at lave et vandbad. Tag en lille gryde og fyld med vand til cirka halvvejs. Kog vandet op. Skru herefter ned for blusset, så det står ved en lav temperatur. Kom æggehvider og sukker op i en skål, som er stor nok til at kunne sættes ovenpå vandbadet. Pisk æggehvider og sukker jævnligt indtil sukkeret er opløst. Tag herefter skålen af vandbadet. Pisk massen med en elpisker eller i en røreskål ved højeste hastighed. Pisk til du har en fast og luftig marengs. Pisk herefter til den har stuetemperatur. Skær det bløde smør i tern og kom det i lidt efter lidt, imens der piskes. Pisk hele smørcremen til en ensartet, luftig creme. Nu er dine marengs smørcreme klar. Kom den evt. i en sprøjtepose med en tyl, hvis den skal bruges til muffins eller cupcakes. Du kan også bruge den til at smøre kager op med. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på marengs smørcreme Her får du opskriften på en italiensk marengs smørcreme, som du kan bruge som topping til cupcakes, muffins og kager. Den her italienske smørcreme er et godt alternativ til smørcreme med flormelis. Denne er nemlig lavet uden flormelis og er lavet med almindeligt sukker i stedet. Du får en virkelig luftig og lækker smørcreme, som passer perfekt som hopping på en svampet muffin eller cupcake. Den her marengs smørcreme er simpel og hvid. Hvis den skal have en farve, så kan du farve smørcremen med pastafarve eller lidt frugtfarve. Men her får du altså bare en helt almindelig basisopskrift på marengssmørcreme. LÆS OGSÅ: Klik her for flere opskrifter på smørcremer og frosting Smørcreme uden flormelis Det er som sagt en smørcreme, som er lavet uden flormelis. Den laves ved, at æggehvider og sukker piskes sammen over vandbad til sukkeret er opløst. Herefter tages skålen af og blandingen piskes videre til du har en glat og fyldig marengs. Den piskes så til den er stuetemperatur. Afslutningsvis piskes der blødt smør ind, så du får en lækker smørcreme, som er super luftig. Smørcreme med sukkerlage Som sagt, så bliver denne smørcreme lavet med en slags sukkerlage i stedet. Sukkerlagen bliver lavet på æggehvide og sukker. Det er vigtigt, når du varmer det over vandbad, at der ikke kan sprøjte vand ned i skålen. Så tag gerne en skål, som dækker hele gryden. Sørg også for at holde vandbadet ved et lavt blus efter vandet har været kogt op. På den måde undgår du, at æggehviderne bliver stive og koger, hvis de får for meget varme. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.
Hvis man skal smøre en kage op denne? Kan den så være frossen eller er det bedst med køleskabstemeratur? Svar
Hej☺️ Kan man lave kremen en dag før den skal bruges? Jeg er lidt bange den kan skilles eller blive våd. Mvh Svar
Hej, Vi har ikke selv prøvet det, men har hørt fra andre, at man godt kan. Det kan dog være, at den lige skal piskes op igen inden brug 🙂 Kh Svar
Skal æggehviderne have stue temperatur eller være kolde/fra køleskab når de skal på vandbad og piskes? Mvh Svar