Marineret kartoffelsalat

Marineret kartoffelsalat
Opskrift til personer Opskrift til 4 personer

Forberedelsestid

15 minutter

Tilberedelsestid

25 minutter

Samlet tid

40 minutter

Beskrivelse

Nem og lækker opskrift på en marineret kartoffelsalat med olie-eddike dressing, persille og rødløg. Den bedste opskrift.

Ingrediensliste

  • 1 kg. kartoffel
  • 1 stk. rødløg
  • 1 bundt frisk persille
  • Dressing

  • 0,5 dl. olivenolie
  • 0,25 dl. akaciehonning
  • 0,25 dl. hvidvinseddike
  • salt/peber

Fremgangsmåde

  1. Start med at sætte kartoflerne over for at koge. Hvis de er meget store, så kan du skære dem i mindre stykker. Skræl dem evt. eller lad skrællen blive på, alt efter hvordan du bedst kan lide dem.
  2. Kom kartoflerne op i en gryde og dæk med vand og kom salt i. Bring gryden i kog. Når vandet koger, som skrues der lidt ned og kartoflerne småkoger til de er møre. Det tager ca. 20-25 minutter. Herefter hældes vandet fra og de køler af.
  3. Hak persille og rødløg fint og sæt til side.
  4. Rør dressingen sammen og smag til med salt/peber. Juster evt. med mere eddike eller honning, alt efter hvordan du vil have sødme-syre balancen.
  5. Skær kartofler ud i mindre stykker. Vend dem sammen med persille, rødløg og dressingen.
  6. Anret på et fad og server med det samme eller sæt på køl, så den kan få lov til at trække.
Bedøm denne ret

Opskrift på marineret kartoffelsalat

Her får du vores bud på en marineret kartoffelsalat med rødløg, persille og en olie-eddike-dressing. Hvis du ikke er så meget til den klassiske kartoffelsalat med mayonnaise og creme fraiche, så er den her måske lige noget for dig. En frisk kartoffelsmag med en lækker sød-syrlig dressing, som går perfekt til en omgang nye, danske kartofler. Du kan servere den marinerede kartoffelsalat som tilbehør til grillmad, et godt stykke kød eller servere den, som den er. Det er i hvert fald en favorit herhjemme, når vi har fået nok af den lidt mere fede kartoffelsalat.

De danske kartofler er i sæson og vi ELSKER det. Der er intet bedre end en kogt, ny kartoffel. I år dyrker vi dem endda i køkkenhaven og det må vi sige er lykken. At kunne gå ud og grave sine egne kartofler op. Der er intet, der slår den følelse. Og så kan man jo passende bruge kartoflerne til en kartoffelsalat som denne.

LÆS OGSÅ: Se alle vores opskrifter på kartoffelsalater her

Marineret kartoffelsalat

Kartoffelsalat med olie-eddike dressing

Det er den lækreste kartoffelsalat med olie-eddike dressing. Vi er generelt fan af en god olie-eddike dressing, da det virkelig kan løfte salater. Og det er også præcis, hvad den gør i denne opskrift. Dressingen er lavet på olivenolie, hvidvinseddike, akaciehonning samt salt og peber. Det giver den der perfekte balance mellem syrlighed og sødme, hvilket klæder kartoflerne. Det giver simpelthen sådan en god marineret kartoffelsalat. Når der derudover tilføjes frisk persille og rødløg, så har du den bedste kombination.

Marineret kartoffelsalat

 

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi har også en app! Hvis du er interesseret i flere opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan se og købe lige her.

Skriv en kommentar