Maskeret blomkål Maskeret blomkål Opskrift til 123456789101112131415161718192021222324252627282930 personer Opskrift til 4 personer Forberedelsestid 15 minutter Tilberedelsestid 20 minutter Samlet tid 35 minutter Del Pin Print Beskrivelse Opskrift på den klassiske 80’er ret maskeret blomkål med rejer, dilddressing og kogte æg. Blomkål med rejer smager skønt og er en god forret. Ingrediensliste 1 stk. blomkål 1 stk. hjertesalat 2 æg 2 stk. tomat 200 g. frosne ærter 300 g. rejer 1 stk. citron Dilddressing 250 g. creme fraiche 1 bundt frisk dild 2 spsk. mayonnaise 2 tsk. citronsaft salt/peber Fremgangsmåde Skær blomkålen frit, så du får skåret blade væk. Placer hovedet i en gryde med vand med salt. Bring gryden i kog. Skru herefter ned og lad det simre i ca. 10-15 minutter (måske længere tid alt efter hvor stort hovedet er). Mærk efter med en gaffel. Der må gerne stadig været noget bid. Tag hovedet op og lad det køle helt af. Bring en gryde med vand i kog. Når vandet koger, så tilsættes æggene med en ske (så du ikke slår dem i stykker). Lad dem koge i 8-9 minutter. Hæld vandet fra og hæld i stedet koldt vand over. Sæt til side. Rør dressingen sammen. Hak dild fint (gem evt. lidt til pynt). Rør dild sammen med mayonnaise og creme fraiche. Smag til med salt/peber og citronsaft. Hak hjertesalat. Anret på et fad. Placer blomkål på midten. Pil æggene og skær i både. Skær tomater i både. Anret æg og tomater rundt langs blomkål. Fordel noget af dressingen over blomkålen. Drys med lidt rejer ovenpå og ved siden af (put resten i en skål). Skyl frosne ærter i lunkent vand. Fordel dem udover. Pynt evt. med frisk dild på toppen. Skær citron ud i både. Server dit maskeret blomkål med de ekstra rejer, citronbåde og dressing ved siden af. Server evt. med lunt brød eller flute til. Retten kan sagtens laves på forhånd og så blot sættes på køl indtil servering. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på maskeret blomkål med rejer Maskeret blomkål med rejer, æg og dilddressing er en gammel dansk klassiker. Sådan en rigtig 80’er eller 90’er forret, som jo bare stadig smager helt forrygende! Retten består af et blomkål, som er dampet og som så bliver maskeret med dressing, rejer, salat og kogte æg. Server den med noget lækkert brød eller flutes til og så har du en nem og smagfuld forret med rejer og blomkål. Selve dressingen er lavet på creme fraiche og frisk dild. Du kan selvfølgelig også bruge en færdigkøbt dressing, men til netop denne ret, så synes vi altså, at man skal lave det selv. LÆS OGSÅ: Tunmousse Blomkål med rejer Selvom retten har fået det fancy navn ‘maskeret blomkål’, så er det jo i princippet blot blomkål og rejer. Når blomkål lige bliver kogt let, så det stadig har lidt bid, så smager det altså bare skønt sammen med rejerne. Du kan samtidig bruge lige præcis de rejer, som du har lyst til. Vi bruger gerne nogle i lage, da vi synes de er bedst. Ellers kan du også kombinere rejer med krebsehaler, hvis du gerne vil gøre det lidt ekstra luksuriøst. Vi ved ikke præcis hvor retten har sin oprindelse fra, men vi har fået fortalt, at det er en opskrift, som har været i de gamle Karolines Køkken madhæfter. Hvis du, ligesom os, er barn af 90’erne, så har du måske set sådan et hæfte i køkkenskuffen derhjemme. Maskeret blomkål dressing Selve dressingen, som man bruger til retten, er en dilddressing. Vi laver den på en base af mayonnaise og creme fraiche. Og så skal er selvfølgelig masser af frisk dild til! Det er bare så lækkert med friske krydderurter i dressinger. Det gør en kæmpe forskel ift. at købe en færdiglavet. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.