Mexicanske horn Mexicanske horn Opskrift til 20406080100 stk. Opskrift til 20 stk. Forberedelsestid 30 minutter Tilberedelsestid 2 timer Samlet tid 2 timer og 30 minutter Del Pin Print Beskrivelse Nem og lækker opskrift på mexicanske horn. De lækreste horn fyldt med oksekød, krydderier og ost. De er gode til madpakken eller som en nem frokost. Ingrediensliste Dej 2,75 dl. vand 1 dl. naturel yoghurt 0,5 dl. raps- eller solsikkeolie 30 g. gær 2 spsk. sukker 1,5 tsk. salt 1 stk. æg 690 g. hvedemel Fyld 1 stk. rød peberfrugt 500 g. hakket oksekød 1 brev tacokrydderi 200 g. pizzasauce 100 g. cheddar Til pensling 1 stk. æg Fremgangsmåde Mexicansk kødblanding Hak peberfrugt i små tern. Varm en gryde op med lidt olie eller smør. Tilsæt kødet til gryden. Lad det simre, indtil kødet er brunet af. Tilsæt peberfrugt, pizzasauce og tacokrydderi. Vend det godt rundt og lad det stege til peberfrugten bliver blød. Tag herefter gryden af og sæt til side, indtil det skal bruges. Riv cheddarost og sæt til side, indtil brug. Dejen Gær røres ud i vand. Herefter tilsættes natural yoghurt og det hele røres godt sammen. I stedet for yoghurt, så kan du erstatte med et andet surmælksprodukt. Du kan bruge creme fraiche, neutral skyr, græsk yoghurt osv. Olie, salt, æg og sukker tilsættes. Kom melet i lidt efter lidt og æltes godt sammen. Det er ikke sikkert, at du skal bruge alt melet. Dejen skal være en smule klistret. Læg dejen over i en stor skål og dæk til med et viskestykke. Sæt dejen til hævning i cirka 1 time et lunt sted eller til den er hævet til dobbelt størrelse. Del dejen i to. Put mel på bordet. Rul begge klumper dej ud i to STORE cirkler og skær dem ud i 10 lige store dele. Herefter putter du 1 spsk. kødfyld i den brede ende af dejen efterfulgt af lidt revet ost. Rul dejen stramt rundt om fyldet og fold enderne ind i siderne (så undgår du, at fyldet ryger ud). Gør 2-3 bageplader klar med bagepapir. Hvis du ikke vil have, at de vokser sammen, så kan du have 8 på hver bageplade. Dæk hornene til med viskestykker og lad dem efterhæve i 40 minutter et lunt sted (måske et sted du har gulvvarme eller tæt på en radiator). Tænd ovnen på 200 grader varmluft. Slå et æg sammen og pensl dine horn forsigtigt, så de ikke falder sammen. Drys evt. med sesamfrø og lidt tørret oregano. Bag dem i ca. 12-15 min. Lad dem køle af på en bagerist. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på mexicanske horn Her finder du opskrift på lækre, mexicanske horn. Fyldte horn med en spicy oksekødsblanding og masser af ost. De er så lækre til madpakken og er perfekte, hvis du trænger til noget andet madpakkebagværk end pølsehorn og pizzasnegle. De er super lette at lave og så kan du sagtens fryse dem, så man kan lave en stor portion af gangen. LÆS OGSÅ: Hvidløgsstjerne Bagværk til madpakken Hvis du mangler en idé til noget bagværk til madpakken, så kan vi varmt anbefale disse. Du kan med fordel også putte lidt fuldkornsmel i selve dejen. Her kan vi anbefale hvid hvede, grahamsmel, lidt rugmel eller speltmel. Det gør dejen lidt grovere og gør, at de mætter lidt bedre. I stedet for oksekød, så kan du også lave dem med kylling eller skinke. Vi elsker blot kombinationen af oksekød, de mexicanske krydderier og osten. De er tilpas stærke, men hvis du godt kan lide det ekstra stærk, så kan du tilsætte lidt frisk eller tørret chili til kødblandingen. Følg også med på de sociale medier Følger du med på vores Instagram? Hop endelig ind og følg med i vores madunivers. Her vil du få daglig inspiration til søde sager, sundere alternativer, lækre og nemme aftensmadretter og meget mere.
De er pisse godt. De kan med fordel gøres mere miljø og sundhedsvenligt ved at: erstatte 200 g hvedemel med fuldkorn og 1/2 af kødet med sorte bønner. Svar