Lækre hverdagsopskrifter

Hvidløgsstjerne

Opskrift på hvidløgsstjerne
Opskrift til personer Opskrift til 8 personer

Forberedelsestid

2 timer

Tilberedelsestid

20 minutter

Samlet tid

2 timer og 20 minutter

Beskrivelse

Nem og lækker opskrift på en hvidløgsstjerne. Det lækreste hvidløgsbrød med hjemmelavet hvidløgssmør, cheddarost og persille. Perfekt som tilbehør.

Ingrediensliste

  • Dej

  • 30 g. gær
  • 1 dl. creme fraiche
  • 1 dl. vand
  • 1 æg
  • 0,5 spsk. sukker
  • 0,5 tsk. salt
  • 0,5 dl. raps- eller solsikkeolie
  • 400 g. hvedemel
  • Fyld

  • 80 g. smør
  • 0,5 bundt persille
  • 2 fed hvidløg
  • 200 g. Kerrygold mature cheddarost
  • 1 æg til pensling

Fremgangsmåde

  1. Opløs gær i lunkent vand.
  2. Tilsæt creme fraiche, sukker, æg, salt og olie. Rør det godt sammen.
  3. Tilsæt hvedemel lidt efter lidt og ælt dejen smidig.
  4. Lad dejen hæve i en skål, hvor den har mulighed for at hæve til dobbelt størrelse. Dæk skålen med husholdningsfilm og sæt til hævning et lunt sted i 1 time.
  5. Imens dejen hæver, så laves fyldet. Bland blødt smør med finthakket persille og hvidløg. Rør det godt sammen og sæt til side. Lad det stå ude ved stuetemperatur.
  6. Riv cheddarost på et rivejern og sæt til side.
  7. Efter hævning tages dejen ud på et bord drysset med mel.
  8. Del dejen i 4 lige store boller.
  9. Hver klump dej rulles ud til en cirkel. Placer en tallerken på ca. 22 cm. på cirklen og skær rundt om tallerkenen med en pizzaskærer eller kniv.
  10. Gør et stykke bagepapir klar på en bageplade.
  11. Placer først én af bundene på bagepapiret. Smør med 1/3 del af hvidløgssmørret og drys med ost.
  12. Placer en cirkel oven på. Smør med 1/3 del hvidløgssmør og drys med ost.
  13. Placer igen en cirkel oven på og smør den sidste 1/3 del af hvidløgssmørret og drys med ost.
  14. Til sidst placeres den sidste cirkel oven på. Tryk det hele godt sammen.
  15. Se evt. billeder længere nede for hvordan man skærer stjernen ud. Placer en lille skål i midten. Du kan også se en video hér. 
  16. Skær ind til skålen 4 steder.
  17. Del hvert stykke i yderligere 4 stykker.
  18. Tag to ender og sno dem om sig selv to gange. Sådan fortsætter du med alle enderne.
  19. Læg et viskestykke over stjernen og lad den hæve yderligere 1 time et lunt sted.
  20. Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
  21. Pensl stjernen med et sammenpisket æg.
  22. Bag stjernen i midten af ovnen i ca. 15-20 minutter. Hold øje med den efter 15 minutter, da ikke alle ovne varmer ens.
  23. Den skal være gylden.
  24. Tag den ud af ovnen og lad den køle af inden servering.

Bedøm denne ret

REKLAME: Opskriften er lavet i samarbejde med Kerrygold

Opskrift på hvidløgsstjerne

Den fineste, flettede hvidløgsstjerne med fyld af hjemmelavet hvidløgssmør og masser af cheddarost. Det er et super lækkert madbrød, som du kan servere som tilbehør til aftensmaden, til grillmaden, til tapas, på en større buffet og meget mere. Selvom den ser ret kompliceret ud, så er den faktisk rigtig nem at lave!

Du får et lækkert, luksus hvidløgsbrød, som er blødt og luftigt. Det er som sagt perfekt som tilbehør og går altså også rigtig godt til en hjemmelavet tomatsuppe eller en anden slags suppe.

LÆS OGSÅ: Chili cheese tops

Opskrift på hvidløgsstjerne

Hvidløgsbrød som stjerne

Den her udgave af hvidløgsbrød formet som en stjerne er altså bare så fin. Den er lavet med inspiration i vores fine julekanelstjerne. Vi har fyldt den her stjerne med hjemmelavet hvidløgssmør, frisk persille og masser af ost. I stedet for hvidløgssmør, så kan du også sagtens lave den med en kryddersmør. Enten hjemmelavet eller færdigkøbt.

Hvidløgsstjerne
Kan jeg fryse hvidløgsstjernen?

Du kan sagtens fryse hvidløgsbrødet ned efter det er bagt eller hvis du eventuelt har en rest. Lad brødet køle af og pak det herefter i en frysepose eller i husholdningsfilm. Læg det i fryseren og sørg for, at det ikke bliver mast. Ved optøning tager du hvidløgsbrødet op ca. 1 time før brug. Lad det ligge ved stuetemperatur og tø op. Tænd ovnen på 200 grader varmluft. Lun kort brødet i ca. 5-6 minutter eller indtil det er lunet godt igennem. Server med det samme.

Hvidløgsbrød som stjerne

Hvidløgsstjerne Hvidløgsbrød som stjerne Hvidløgsbrød som stjerne

Følg også med på de sociale medier
Følger du med på vores Instagram? Hop endelig ind og følg med i vores madunivers. Her vil du få daglig inspiration til søde sager, sundere alternativer, lækre og nemme aftensmadretter og meget mere.

Kommentarer

Skriv en kommentar

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven

Ugens madplan

Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
Lørdag
Søndag