Nøddekurve med is Nøddekurve med is Opskrift til 123456789101112131415161718192021222324252627282930 stk. Opskrift til 6 stk. Forberedelsestid 20 minutter Tilberedelsestid 10 minutter Samlet tid 30 minutter Del Pin Print Beskrivelse Opskrift på hjemmelavede sprøde nøddekurve med is og bær. En god og nem dessert med is. Nøddekurvene kan laves i god tid. Ingrediensliste Nøddekurve 55 g. hasselnødder 50 g. smør 45 g. glukosesirup 50 g. sukker 3 spsk. hvedemel Fyld 0,5 liter vaniljeis 150 g. bær Læg i kurven til - + Læg i kurv hos Nemlig.com Lægger i kurv... I samarbejde med Nemlig.com Fremgangsmåde Tænd ovnen på 160 grader varmluft. Blend hasselnødder. Bland hasselnødder med blødt smør, glukosesirup, sukker og hvedemel til du har en ensartet masse. Læg 4 store tsk. dej spredt ud på et stykke bagepapir (når de bages flyder de ud, så det er vigtigt, at de får meget plads hver især). Når ovnen er varm, så bages de i ca. 8-10 minutter til de er gyldne og ensartet. Stil 4 glas klar med bunden i vejret klar. Tag bagepladen ud af ovnen og lad dem køle ned i 1 minut. Hiv nu dejen af bagepapiret og læg hver stykke over glasset. Lad dem folde sig ned over glasset og brug evt. fingrene til at forme dem en smule. Lad dem køle helt af på glasset. Læg nu anden omgang i ovnen og gentag samme proces. Fyld nøddekurvene med is og frisk bær. Lås skærm Opskrift på nøddekurve med is Her får du opskriften på en god sommerdessert, nemlig nøddekurve med is og friske bær. De her sprøde nøddekurve har du nok set i butikkerne eller hos bageren. Men de er altså så nemme at lave selv og så kan man selv bestemme hvilke nødder, som de skal være lavet af. Vi bruger gerne hasselnødder, da det giver sådan en dejlig og mild nøddesmag. Er du ikke til det, så kan man også bruge mandler, som er lidt mildere i smagen. Nøddekurvene er så geniale, da de fungerer som en lille skål til din dessert. Vi fylder kurvene med vaniljeis og friske bær, men det kunne også være flødeskum, en bærskum og hakket chokolade. De er også gode at servere på en isbuffet, hvor man selv kan fylde dem med forskellige slags is. En god idé her til sommer og sommerens fester, hvor du måske skal stå for dessert. LÆS OGSÅ: Se flere opskrifter på desserter med is her Nøddeskål med is og bær En nøddeskål med is og bær er en nem og god dessert, som ikke kræver mange ingredienser. De kan laves i god tid og opbevares i en småkagedåse eller lufttæt beholder, så de bevarer sprødheden. Vi lavede 40 miniskåle sidste sommer til en stor sommerfest. Så gjorde vi dem bare klar dagen inden og satte dem frem med tre slags forskellige is, hjemmelavet guf, masser af friske bær og krymmel. Det var et kæmpe hit! Både hos store og små, så det kan vi kun anbefale. Dessert med is Når vi skal lave dessert med is, så er det her altså et godt bud. Vi elsker dessert med is. Hvad enten det er nøddeskåle som her eller en kage med is til. Desset med is er bare altid godt og især om sommeren, hvor man gerne vil køles lidt ned. Så er det så forfriskende med en dessert med noget koldt til. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.